Auktion – Det blev grimt

Gårsdagens auktion i Aalborg kan få konsekvenser fremadrettet, erfarer Travet.dk. Travet.dk har fået oplyst, at flere danske opdrættere åbner op for muligheden for at tage til Sverige næste år.

Auktionen i Aalborg har stået overfor store udfordringer, og flytningen af auktionen har ikke gjort det nemmere. Flytningen betød f.eks. at Fast Track ikke havde mulighed for at streame auktionen, og det betød et forringet produkt i forhold til f.eks. Derbyauktionen.

Travet.dk var undervejs i auktionen i telefonisk kontakt med en af de fremmødte trænere, som kunne berette om et dårligt fremmøde og ganske få købere. Her havde der netop været 13 heste i ringen, og kun to af disse havde fundet nye ejere.

Sportens nuværende situation, har bestemt ikke gjort tingene nemmere for arrangøren. Det store spørgsmål er selvfølgelig om man skulle have set på mulighederne for en internetauktion, som det er set i Sverige. Med facit i hånden havde det været det uden tvivl været det mest optimale for opdrætterne.

I samme forbindelse, har vi kigget mod det svenske, hvor der er afholdt flere internetauktioner grundet den nuværende situation med Covid 19. En oversigt fra 2020 og 2019 kan ses her. 

En af fordelene med internetauktion er kundegrundlaget. Et problem, man ved selvsyn oplevede i Aalborg, hvor man ikke kunne tiltrække nok pengestærke købere, hvilket afspejlede sig på tallene, som Dansk Hestevæddeløb bragte efter gårsdagens auktion.

Det kan være man fremadrettet må bide i det sure æble omkring købeloven, der siger at der på et køb på internettet er 14 dages fortrydelsesret. Det har fungeret i Sverige og må også kunne fungere i Danmark.

Tal fra gårsdagens auktion

Fremstillede heste: 52

Solgte: 21 (40,4%)

Købt tilbage: 19 (36,5%)

Ingen bud: 12 (23,1%)

21 Solgte heste.

Det blev en tung og lang tur hjem for opdrætterne i går, og senere i dag kan vores medie udbyde flere af gårsdagens auktionsheste på vores salgsmenu.

I første omgang drejer det sig om flere heste fra Frank og Preben Sørensen.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Scroll til toppen