Andenplads til Jeppe – Ingen angrebsplads på Halmstad
Andenplads – Ingen angrebsplads på Halmstad
Jeppe Juel var i eftermiddag til start på Halmstad, hvor Aalborg-træneren sikrede en flot andenplads med staldens Daniel Hazelaar. Præstationen blev belønnet med 50.000 svenske kroner.
Daniel Hazelaar hurtigt fandt positionen bag den førende Nilla Lane, som åbnede de første 500 meter i 1.11,5. Kort efter kom Luciano Lobell frem og placerede sig udvendigt på førerhesten.
Johan Untersteiner, der sad bag Nilla Lane, kunne herefter dæmpe tempoet til 1.13,7 ved 1000 meter, mens flere konkurrenter begyndte at melde sig ind i løbet – heriblandt danske Fetter Tir.
I front havde Johan Untersteiner fuld kontrol og sørgede for at holde et stabilt tempo uden at give plads til angreb bagfra. Dette betød, at Jeppe Juel aldrig fik mulighed for at sende Daniel Hazelaar i angreb.
Løbet blev vundet af Johan Untersteiner med Nilla Lane i tiden 1.13,6. Daniel Hazelaar tog andenpladsen, mens Luciano Lobell sluttede som nummer tre med Jaap Van Rijn i sulkyen.
Se løbet her.

Ejer: Stald Dreamteam
Opdrætter: Michel P.G. Stassen
Træner: Jeppe Juel
Daniel Hazelaar har imponerende blodlinjer at fremvise. Hans far er Hans Hazelaar (Muscle Hill), og hans mor er Hinde Hazelaar (Virgil Boko). Med disse aner viderefører han stoltheden fra Stald Hazelaar, et af Hollands ældste og mest anerkendte travstutterier.
Her forenes generationers erfaring med en urokkelig dedikation til avl af travheste i verdensklasse. Daniel Hazelaar repræsenterer kulminationen på årtiers målrettet avlsarbejde og en dybt forankret passion for travsporten.
– Den første hest, vi havde i kikkerten, var ikke til salg, så jeg sagde til Frank Kjelde, at vi måtte finde noget endnu bedre. Det gjorde han – og sådan kom Daniel Hazelaar ind i billedet. Så var det ellers bare med at få styr på pengene, fortæller Jeppe Juel med et smil.
“Kan du gøre det rigtigt, så er det kun dig selv, der sætter grænserne for denne hest,” lød vurderingen. Og ja, ambitionerne er høje fra start. Men jeg må bare sige: Det her er en rigtig hest.
Ejerkredsen bag Daniel Hazelaar har nordiske rødder med repræsentanter fra både Danmark og Sverige. Fra Sverige finder vi Sarah Bäckman og hendes søster, der sammen med Jan Quicklund – tidligere sportschef på Østersund Travbane og kæreste med Sarahs søster – udgør en stærk svensk tilstedeværelse. På den danske side står Sten Falsig og Søren Aaen.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]

