Halmstad: Ken Ecce sikrer sig 100.000 svenske kroner
Halmstad: Ken Ecce sikrer sig 100.000 svenske kroner.
Ken Ecce har netop taget en flot sejr på Halmstad Travbane, hvilket indbragte ham 100.000 svenske kroner.
Sejren blev sikret med Xanthis J.R., der er trænet af Johanna Bodevind. Bodevind er B-træner på Halmstad og har i øjeblikket ni heste på sin træningsliste.
Løbet startede roligt for den danske Jägersro-træner, der indledningsvis placerede sig i femte par udvendigt. Positionen blev senere forbedret til fjerde par udvendigt.
På sidste langside satte Ken Ecce angrebet ind med Xanthis J.R., der på den regnvåde bane kæmpede sig fremad. Ved indgangen til sidste sving havde ekvipagen kontakt med de førende.
Ned gennem opløbet blev sejren sikret uden større problemer, og da en indvendig konkurrent galoperede kort før mål, var der ingen tvivl om udfaldet. Xanthis J.R. havde allerede overtaget og krydsede målstregen som sikker vinder.
Vindertiden blev 1.15,3 over 2160 meter volte.
Se løbet her.
Ken Ecce.
Travtræner Ken Ecce, der siden 1988 har haft sin base i Fjenneslev nær Ringsted, tog i 2023 et modigt og ambitiøst skridt i sin karriere. Han flyttede sin licens til Sverige og etablerede sig på den traditionsrige derbybane Jägersro i Malmø.
Flytningen har allerede båret frugt. I 2023 og 2024 har hans stald præsteret at indkøre hele 13 millioner svenske kroner – en imponerende milepæl, der understreger hans evne til at levere på højeste niveau.
Det er i år blevet til 2,4 millioner svenske kroner i præmier.
En evne sætter samarbejdspartnerne pris på
Ken Ecce er en af de mest respekterede danske travkuske, og det er ikke uden grund. Hans evne til at læse løbene og levere præcise tilbagemeldinger til både trænere og ejere gør ham til en eftertragtet samarbejdspartner – ikke kun herhjemme, men også på de udenlandske travbaner.
Siden han blev professionel travtræner i 1986, har han opbygget en imponerende karriere. Med DM-titler for travtrænere i både 2009 og 2017 og utallige sejre som både træner og kusk, har Ken Ecce en fast del af toppen i dansk travsport.
Som hyppigt benyttet catchdriver i både Danmark og Sverige viser han gang på gang, hvorfor han er blandt de bedste.





