Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Marc Bæk Nielsen allerede på sidste års cifre

Marc Bæk Nielsen er på vej mod karrierens bedste sæson som træner.

Det blev i går til sæsonens 19. trænersejr, og det er samme antal som i hele 2024. I går blev det til, da Jeppe Juel sejrede med Edz.

Edz ejes af Peter Tindbæk, som oplever stor succes som hesteejer. Den hårdsatsende Peter Tindbæk er medejer af flere fine heste, deriblandt Justlikejessejames.

Det er værd at bemærke, at Marc Bæk Nielsen siden 2023 har kørt færre og færre løb selv. I stedet har man overladt staldens heste til andre kuske.

Stalden hos Marc Bæk Nielsen tæller 30 heste.

EDZ DSC 9988

Edz

Tredje sejr i træk blev det for Marc Bæk Nielsen-trænede Edz (Fabulous Wood) og Jeppe Juel, der kunne over føringen fra Kansas Line efter 600 meters kørsel og sejrede i tiden 1.16,0/2140 m. Auto. Kingston Laser tog andenpladsen, mens King Of The North tog tredjepladsen.

Ejer: PT Handel & Konsulent v/P.Tindbæk
Opdrætter: Åke A. & Mona Wall

Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

DORTMUND 11I4967 1

Følnyt: Odette Vang er blevet mor

Vi har glæden af at kunne dele en dejlig nyhed! I en samtale med Marck Bæk Nielsen har vi fået bekræftet, at Odette Vang netop er blevet mor til et skønt føl. Faren til det lille vidunder er ingen ringere end den imponerende Googoo Gaagaa.

Odette Vang er allerede et velkendt navn i væddeløbsverdenen. Hun er mor til derbytoeren Dortmund og har selv haft en flot karriere som væddeløber med en samlet indtjening på 459.196 kr. og tre sejre i løbet af sin aktive tid. En af hendes mest mindeværdige sejre kom i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix i 2010.

Odette Vang kommer fra en stærk avlslinje. Hendes mor, Drøn På Frøkjær, var også en succesfuld væddeløber med en indtjening på 371.860 kr. og en sejr i Dansk Opdrætningsløb i 1998 med Birger Jørgensen i sulkyen. Det var i øvrigt andet år i træk, at Stutteri Frøkjær tog sejren i netop det løb. Året før havde den legendariske C Tøj Frøkjær, et af de største unghestetalenter i Danmark, vundet samme løb.

Ser man endnu længere tilbage i Odette Vangs morslinje, finder man den imponerende Gå Ombord, som har sat et markant præg på avlen. Hun er mor til en række succesfulde heste, herunder C Tøj Frøkjær, Besøg Frøkjær, On Board Frøkjær, Up To Date Frøkjær og Frøkjær Tøj. Samlet har hendes afkom indløbet over 5 millioner kroner – en imponerende præstation, der vidner om en stærk og vedholdende avlslinje.

Fotos af

Burt Seeger

Gorm Foto

[useful_banner_manager banners=32 count=1]

 

 

[useful_banner_manager banners=3 count=1]

 

 

[useful_banner_manager banners=11 count=1]

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK