Amatørkusk har brækket to knogler
Der kommer til at gå noget tid, inden at den aarhusianske amatørkusk Mie Johnson atter sidder i sulkyen.
Det var ikke alle løbene, der forløb helt efter bogen i Odense, og det kostede en amatørkusk en tur på skadestuen.
I et amatørløbene kom Paladin og Mie Johnson på mellemhånd, da den førende Ellie’s Cocktail galoperede i sidste sving.
Galoppen betød, at flere øvrige heste galoperede i løbet, og det skabte en sammenkørsel mellem to heste.
Mie Johnsens ene sulkyhjul kom op i Ole Bergmanns og det gjorde, at førstnævnte røg ud af sulkyen.
Kostede to brækkede knogler
Den tidligere bornholmske amatørkusk blev kørt til sygehuset, og efterfølgende kunne Claus Juncker meddele følgende:
Mie har brækket to knogler i foden. En læge skal i morgen vurdere, om der skal en operation til, eller om det kan klares med en støvle og ro.
Mie er ved godt mod, og nu krydser vi fingre for, at hun kan undgå en operation.
Det er foreløbigt blevet til en enkelt sejr for Mie Johnsen, idet hun vandt med Always Sugar i Odense i sidste måned.
Fik licens i 2017
Mie Johnsen fik licens i 2017, men det var først i 2018, at hun fik debut i løbssammenhæng på Bornholms Brand Park.
I sin første sæson blev det til fire starter og en fjerdeplads, som bedst, men herefter er det gået bedre selvom sejren ikke er kommet.
Bornholmeren er nu i gang med sin femte sæson, og det er indtil videre gået således på amatørkusken:
2022: Én sejre i otte starter – 8.950 kr. indkørt
2021: Ingen sejre i 23 starter – 25.690 kr. indkørt
2020: Ingen sejre i 17 starter – 17.220 kr. indkørt
2019: Ingen sejre i 20 starter – 8.100 kr. indkørt
2018: Ingen sejre i fire starter – 950 kr. indkørt
Foto – Torben Ager





