Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kan Kalovaja Hindø gøre det igen?

Det blev sejr i debuten for et par uger siden og i aften starter Kalovaja Hindø igen på Jydsk Væddeløbsbane, hvor den skal forsøge at følge op på sejren.

Hoppen blev allerede godkendt i juni måned i fjor af dens træner Kaj Jensen, men debuten fandt først sted i starten af april måned, hvor Kalovaja Hindø var helt klar.

Med Casper M. Nielsen kunne den skære målstregen først i 1.21,1/1800 m. Auto og det var med 7.500 kr. i førstepræmie ved det tilfælde.

I aften er førstepræmien dobbelt så stor i løbet, som er for treårige hopper, hvor Kalovaja Hindø har fået spor fem over 1800 m. Auto.

Det er atter Casper M. Nielsen, der sidder bag hesten, der er tippet som tredje i banens officielle program.

valokajahindoe1sejr 151215 2

Helsøster til toptraver

Kalovaja Hindøs mor Hindø Enghave har leveret mange spændende føl igennem tiden, og en af dem er toptraveren Valokaja Hindø.

Det er blevet til 29 sejre i 152 starter for Valokaja Hindø, der har indtjent 5.604.135 kr. i sin karrieren, hvor den har løbet 1.09,3, som det hurtigste.

Desuden er Hindø Enghave mor til Brage Hindø, der har vundet 536.322 kr. i karrieren, der har budt på 21 sejre i 82 starter.

Udover de ovenstående er Kalovaja Hindø også helsøster til Gandhi, Ce Hindø og Liverpool FC. Sidstnævnte blev født i 2022.

kajjensen131116 1000

Still going strong

Kaj Jensens træner Kalovaja Hindø og han har efterhånden været med i dansk travsport i en menneskealder, og har også haft trænerlicens i mange år.

Han startede som træner den 1. januar 1981, og har i alle årene haft Jydsk Væddeløbsbane som hjemmebane, selvom hestene ikke står der til daglig.

Efter flere år med over en million kroner i præmier til staldens hesteejere måtte Kaj Jensen nøjes med 792.600 kr. i hele 2023, hvor stalden vandt 28 løb.

I 2024 er det foreløbig blevet til fire trænersejre og det er sket i 68 starter. Foreløbig har stalden indkørt 102.050 i dette år.

Fotos af Ole Hindby

Læs også

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK