Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Sæsondebut til sejrshesten Eddie The Eagle

I eftermiddag har Michael Lønborg en interessant sæsondebutant på hjemmebanen Jydsk Væddeløbsbane. Det gælder årets første start for Eddie The Eagle, der er blevet 8 år.

Hesten har gået et enkelt rutineløb før årsdebuten, men det endte i galop for Eddie The Eagle, der skal gøre sin 48. start i aften, hvor Michael Lønborg selv sidder bag.

Eddie The Eagle havde en god sæson sidste år. Den startede 16 gange, og ni gange kunne den løbe først over stregen, og det var både i ind- og udland.

En af sejrene kom på Axelvalla, hvor hesten leverede en toppræstation, da den vandt i 1.11,4/1640 m. Auto, mens de øvrige otte sejre blev vundet i Danmark.

På Spar Nord Arena kom tre af sejre, mens der var to sejre på Charlottenlund Travbane og Biocerc Trav Arena. Endelig vandt den også i Aarhus.

EddieTheEagle2

Ejes af Michael Lønborg og hans familie

Det er Michael Lønborgs kone Christina Olsson, der har opdrættet hesten, mens det er Michael Lønborg med flere, som står for ejerskabet af hesten.

Hele familien er travinteresseret. Udover Michael kører Christina amatørløb, mens datteren Victoria har høstet flere triumfer inden for ponysporten.

Men det er ikke kun Michael Lønborg og hans kone og datter, der er travinteresseret. Det er faren Henrik og moderen Heidi også. De har henholdsvis træner- og amatørlicens.

Det stopper dog ikke her, idet Michael Lønborgs farfar Vagn Lønborg også havde trænerlicens i Aarhus. Det var dog før barnebarnet blev født.

LoenborgOgSoen

Lagde træningen om sidste år

Efter nogle rolige år, sadlede Michael Lønborg om for et år siden, og det kunne ses på trænerens statistik, da kalenderåret blev vendt til 2024.

I 2023 blev det til hele 80 trænersejre, mens præmiekontoen lukkede og slukkede ved 3.672.207 kr., og det var væsentlig mere end årene forinden:

De gode placeringer fortsat efter nytår, og på nuværende tidspunkt er det blevet til 14 trænersejre i 2024. De seneste år er gået således som træner:

2024: 14 sejre i 70 starter – 325.398 kr. indkørt
2023: 80 sejre i 320 starter – 3.672.207 kr. indkørt
2022: 31 sejre i 246 starter – 929.297 kr. indkørt
2021: 47 sejre i 360 starter – 1.266.990 kr. indkørt
2020: 40 sejre i 228 starter – 1.158.516 kr. indkørt

Fotos af Burt Seeger

Læs også

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK