Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Imponerer stort – Han er altså fra 2003 ham her

Det meste af travdanmark har efterhånden stødt på navnet Mads K. Mogensen. Den unge bornholmer blev sidste år hædret med årets ungdomspris på Bornholms Brand Park, og udviklingen i denne sæson er kun gået en vej.

Mads K. Mogensen er en af de mange, der har begyndt i sporten i ponytravløbene. I sidste sæson blev det til otte sejre på Bornholm, og i er det unge talent noteret for syv sejre.

I går blev det til to sejre på hjemmebanen. Der skal derfor gå meget galt før Mads K. Mogensen ikke skal forbedre sidste års rekordcifre.

I forbindelse med kåringen i november måned, skrev man følgende:

”Efter en positiv tid som ponykusk, er du nu for alvor og med stor succes trådt ind i de voksnes rækker.

Du dyster nu på lige fod med etablerede og garvede kuske, og har ved flere lejligheder demonstreret og bevist dit store talent og flair for sporten.

De 2 første år forløb med fornuftige resultater, og her i 2021 har du med al tydelighed vist, hvor dygtig du er, med 8 flotte sejre på Bornholm. Du kører med stor selvtillid og overblik og forvalter dine chancer i løbene på bedste vis.

Du er ambitiøs, lærevillig og talentfuld. Venlighed og din positive indstilling til tingene smitter af på andre, og gør dig til en værdig repræsentant for travsporten på Bornholm

Vi håber at prisen vil motivere dig til yderligere dygtiggørelse i den sport, du allerede mestrer så flot.”

Uddannelse færdig først

Mads K. Mogensen er under uddannelse, men drømmen går i retning af travsporten. I et vinderinterview i september måned løftede det bornholmske talent drømmen om at komme til en professionel travtræner efter endt uddannelse.

De fleste travtrænere, vil uden tvivl slikke sig om munden med udsigterne til at kunne tilknytte Mads K. Mogensen.

Foto Torben Ager – Travfoto Bornholm.

–

–

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet