Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Bekræftet – Ny opgave for Tycoon Conway Hall

Travet.dk har i dag fået bekræftet, at Flemming Jensen har fundet en ny opgave til den danske elitetraver Tycoon Conway Hall. Tycoon Conway Hall går til Åby den 30. juni, bekræfter hestens ejer Morten Staal Jensen overfor Travet.dk.

Tycoon Conway Hall har imponeret stort i denne sæson, hvor den 12-årige hingst har indløbet 438.848 kr. Det er blevet til to sejre, tre andenpladser, en fjerdeplads og sjetteplads i sæsonens syv starter.

Tycoon Conway Hall har leveret på topniveau i denne sæson, og er ligeledes i gang med en lang præmiemæssig stime, som netop nu tæller 18 præmiegivende placeringer i de seneste 19 starter. Det er imponerende med tanke på, at Tycoon Conway Hall dyster med 4.411.265 kr. på præmiekontoen.

Conway Hall-sønnen indledte karrieren som 2-åring hos Steen Juul og har trods skader undervejs været i stand til at komme tilbage og konkurrere på topplan – i de seneste år hos Flemming Jensen.

Flot karriere

Det er 11. sæson, som Tycoon Conway Hall er i gang med, efter at den indledte karriere hos Steen Juul tilbage i oktober måned 2012. Hesten var også med i derbyet efter at have vundet sin derbyprøve, men den endte uden for præmierækken i det klassiske løb.

Som unghest vandt Tycoon Conway Hall bl.a. Grand Circle 3 års Championat, og Jydsk 4-årings Grand Prix og som ældre begik han sig i hårdeste internationale konkurrence.

2016 var det helt store år for Tycoon Conway Hall, hvor han bl.a. gav Propulsion kamp til stregen i Finlandia Open og bød Nuncio op til dans i Årjängs Stora Pris.

Det blev bl.a. til sejr i en indledende afdeling i Sweden Cup, og det år – 2016 – tjente Tycoon Conway Hall 982.498 kroner og satte sin rekord 1.09.4.

Efter 8-årssæsonen skiftede Tycoon Conway Hall træningskvarter til Flemming Jensen, hvor den gjorde comeback i 2020. Hos Aalborg-træneren har hesten genfundet topniveauet efter diverse alvorlige skader.

Den kommende opgave

Den kommende opgave på Åby hedder ”The Red Mile” og afvikles over distancen 1609 m. Autostart

Der er plads til 10 heste i løbet og med sine 6.775 startpoint bør Tycoon Conway Hall få en plads.

Startlisterne er klar i morgen.

Hesselborg Foto.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK