Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Tycoon Conway Hall med start i Norge

Det er årets fjerde start, når Flemming Jensen-trænede Tycoon Conway Hall i eftermiddag starter på Bjerke.

For 81. gang er Tycoon Conway Hall til start, når den i eftermiddag stiller til start på Bjerke i Norge. Det bliver dog ikke med Flemming Jensen i sulkyen.

Aalborg-træneren har overladt køreture bag den 12-årige hest til nordmanden Tom Erik Solberg. Conway Hall-sønnen har dog ikke været heldig ved lodtrækningen.

Det er blevet til spor 10 bag bilen over 1609 m. Auto, og der er en førstepræmie på 60.000 nkr. i løbet, der hedder Gjensidige-løbet.

Tycoon Conway Hall kommer til start i det norske med en frisk sejr i bagagen. Den vandt sin seneste start på Åby, hvor Flemming Jensen sad i sulkyen.

Indledte hos Steen Juul

Det er 11. sæson, som Tycoon Conway Hall er i gang med efter at den indledte karrieren hos Steen Juul tilbage i oktober måned 2012.

Hesten var også med i derbyet efter at have vundet sin derbyprøve, men den endte uden for præmierækken i det klassiske løb.

Efter 8-årssæsonen skiftede Tycoon Conway Hall træningskvarter til Flemming Jensen, hvor den gjorde comeback i 2020.

Hos Aalborg-træneren har hesten vundet otte gange i 26 starter, ligesom det også er blevet til fem andenpladser og fire tredjepladser.

Foto – Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet