Pressemeddelelse – Dansk Hestevæddeløb
Uændret bestyrelsessammensætning i Dansk Hestevæddeløb
På Dansk Hestevæddeløbs ordinære generalforsamling torsdag den 12. juni var der genvalg over hele linjen.
Her meddeler man:
Stig Holst Hartwig fortsætter som formand, Iben Hjorth Buskop er uændret næstformand.
Der var genvalg til de øvrige bestyrelsesmedlemmer Henrik M. Jacobsen, Pekka Lähdekorpi, Harald Dørum, Hans Chr. Schmidt og Egon Jensen.

Note
Organisationen blev stiftet i 2013 for at professionalisere hestevæddeløbssporten, samt at understøtte forbund og trav- og galopbanerne i Danmark.
Strateginotat – Klik her.
Om Dansk Hestevæddeløb – Klik her.
Egen hjemmeside – Klik her.

Vi håber – Samarbejde, kommunikation og tillid – fundamentet for sportens udvikling
Samarbejde, tydelig kommunikation og gensidig tillid er afgørende for at styrke sportens sammenhængskraft, skabe en fælles retning og dermed sikre en positiv udvikling.
Hos Travet.dk glæder vi os over, at der nu er større fokus på kommunikation – et emne, vi gennem flere år har fremhævet som centralt.
Vi håber derfor på mindre snak og mere handling.

Handling frem for ord i travsporten
Hos Travet.dk håber vi, at de mange flotte ord og løfter, som er blevet fremsat gennem de seneste 20-25 år, nu omsættes til konkret handling. Det er på tide, at analyser, vækstplaner og strategier fører til reelle forbedringer, fremfor blot at resultere i nye visioner uden opfølgning.
I samme periode er det blevet stadigt vanskeligere at være hesteejer og opdrætter. Omkostningerne er steget markant, mens præmieniveauet forbliver uændret. Dette er et område, hvor der bør fokuseres på at skabe bedre vilkår og incitamenter for dem, der bidrager til sportens fundament.
Derudover er det værd at stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at vores spilpartner har eneret på billedmaterialet. Er det den rette strategi for at udbrede kendskabet til sporten, at centralisere al kontrol hos en spiludbyder, der dermed får magten til at styre hele markedet. Den aftale gælder nogle år endnu.
Det er afgørende, at der træffes beslutninger, der fremmer travsportens udvikling og sikrer dens fremtidige vækst.
Fotos af
Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]





