Redaktørens hjørne – Straf så det kan mærkes
Redaktørens hjørne – Straf så det kan mærkes
Der er øjeblikke, hvor man som travsports-menneske mærker en helt særlig blanding af vrede, skuffelse og afmagt. Den seneste svenske sag – hvor en hest bliver slået flere gange med noget, der ligner et tov – er præcis sådan et øjeblik.
Videoen er ubehagelig, den er skadelig, og den er et billede på alt det, sporten ikke står for. Jeg er én af de mange, der er blevet forarget. Og ja, jeg er også blevet gal.
Vi skal behandle vores dyr ordentligt. Punktum. Det er ikke til diskussion, og det er ikke noget, der skal gradbøjes. De fleste i sporten gør det heldigvis fremragende. De passer på deres heste, de arbejder hårdt, og de ved, at hestesporten kun eksisterer, fordi vi har dyr, der stoler på os. Men når enkelte personer ikke kan finde ud af det mest basale – nemlig at opføre sig ordentligt – så må blødsødenheden stoppe. Der skal være konsekvenser, og de skal kunne mærkes.
For mig betyder det ingenting, hvem vedkommende er. Det betyder ingenting, hvilke meritter han har, hvor mange løb han har vundet, eller hvor gammel han er. Når man slår en hest i hovedet flere gange, så har man trådt over en grænse, der ikke kan bortforklares. Det er ikke “uheldigt”. Det er ikke “dårlig dømmekraft”. Det er ikke “en presset situation”. Det er simpelthen uacceptabelt.
Der er selvfølgelig situationer, hvor en hest kan være urolig i transporten. Det sker hver eneste dag, og det er helt normalt at køre ind til siden og rette på den. Men der er en verden til forskel på at åbne sidedøren og berolige en hest/flytte den – og så på at slå den i hovedet med et tov. Den forskel er så stor, at den ikke burde være til diskussion. Alligevel står vi her igen, med en sag der skader sporten og giver dyreværnsorganisationer, Facebook‑krigere og alle sportens kritikere ammunition til at skyde med skarpt.
Og lad os være ærlige: sporten har selv givet dem den ammunition.
Det er dumt. Det er ubegavet. Og det er skadeligt for hestesporten. Hver eneste gang en sag som denne rammer medierne, mister sporten troværdighed. Det er ikke kun træneren, der mister ansigt – det er hele sporten. Det er alle de mennesker, der hver dag gør sig umage, som pludselig skal stå på mål for én persons handlinger. Det er alle de heste, der bliver passet og plejet med kærlighed, som nu bliver sat i forbindelse med vold og mishandling. Det er uretfærdigt, og det er ødelæggende.
Derfor mener jeg, at straffen skal være til at mærke. Ikke en løftet pegefinger. Ikke en symbolsk bøde. Ikke en midlertidig udelukkelse, der mest af alt ligner en pause. Nej – en straf, der viser, at sporten mener det alvorligt. En straf, der sender et signal til alle, både indenfor og udenfor sporten, om at hestesporten ikke tolererer vold mod dyr. En straf, der gør det klart, at vi ikke har råd til flere af disse sager.
For vi har ikke råd. Sportens omdømme er skrøbeligt, og det tager år at bygge tillid op – men kun sekunder at rive den ned. De svenske sager har allerede gjort skade, og hvis vi ikke reagerer kraftigt, så frygter jeg lidt for sportens fremtid. Det er ikke et spørgsmål om navne eller personlige relationer. Det er et spørgsmål om sportens fremtid.
Nultolerance er ikke et hårdt ord. Det er et nødvendigt ord. Det er et ord, der beskytter hestene, sporten og alle de mennesker, der hver dag arbejder for at gøre travsporten bedre. Hvis man ikke kan opføre sig ordentligt overfor vores dyr, så skal man ikke være en del af sporten. Så enkelt er det.
Vi skylder hestene det. Vi skylder sporten det. Og vi skylder hinanden det.
Jeg er træt af disse sager og jeg tror egentlig ikke at jeg er den eneste. I den forbindelse vil jeg rose Henrik Dyhrberg, Jesper Elbæk og Søren Aaen for også at have en holdning til dette i deres podcast Travsnak.
Note: Jeg har samme holdning til de hesteejere som konsekvent støtter op om trænere som er taget flere gange for brug af ulovlige midler/dårlige sager. Jeg forstår ikke moralen, jeg forstår ikke folks holdning til deres dyr, og jeg forstår ikke at man ikke værdsætter hestevelfærd højere når man bruger sådanne trænere – Det er svært at rydde op i en sport, hvis sportens hesteejere på verdensplan benytter sig af sådanne folk.
Af Ulrik Pedersen
Indehaver og redaktør på Travet.dk.
