Morten Juul – Fundamentet er til udvikling
Skive-træner Morten har en klar holdning til gårsdagens udmelding fra kulturministeriet. Travet.dk tog i dag en snak med selvsamme Morten Juul.
– Jeg har ikke læst så meget op det, men har fulgt med på jeres medie. Hvis det kan opretholde den professionelle sport herhjemme på konkurrencedygtige vilkår, så er vi nået langt.
Det er et imponerende arbejde John Kirketerp, Claus Kolin, og Bertel Maigaard har leveret for sporten. Det er jo ikke folk, der får en millionhyre for at sidde i bestyrelsen i Dansk Hestevæddeløb.
Jeg kan forstå forløbet har været af længerevarende varighed og når man står med slutfacit i hånden, så kan hestesporten i Danmark være mere end tilfreds med slutproduktet.
Der skal dog nok være nogen derude, som har set sig, sure på den ene eller anden, som kan finde et hul elle fire i osten, og det er travsporten i en nøddeskal. –

Opråb
Morten Juul har et klart budskab til de internetkrigere, som kontinuerligt er med til at skabe en dårlig og negativ stemning i dansk travsport.
– Det har været tåkrummende at læse de sociale medier i en årrække, og det har været helt legitimt at skyde til højre og venstre uden at have en smule indblik i tingene. Der må sidde nogen derude nu, der har en rigtig dårlig smag i munden.
Nu håber jeg alle disse negative indspark om sporten, kan vendes til noget positivt eller i det mindste noget konstruktivt. Det er fint at være kritisk, men det kræver man har indsigt i tingene, og det har nogen åbenlyst ikke haft på de sociale medier.
Der vil altid være folk der leder efter hullerne i osten, forklarer Morten Juul. –

Gælder om at være positiv – Hvis udvikling skal ske
– Jeg tror ikke på at Dansk Travsport udvikler sig i en konstruktiv retning, hvis vi ikke tager skeen i den anden hånd. Jeg kunne læse at Rene Kjær havde samme opfattelse i jeres indslag med ham i dag.
Vi får ikke flere kunder i butikken, vi får slet ikke nye hesteejere, og vi får slet ikke nye mennesker til at interessere sig for dansk travsport, hvis vi omtaler vores sport og hinanden dårligt.
Jeg hører hele tiden, at det aldrig har været dårligere end nu. Det er noget værre vås i min verden, da jeg kan huske da vi kørte om 4.000 kr., og nu kører vi da om noget mere.
Nu gælder det om at have de positive briller på, da vi nu har et fundament som vi kan udvikle hestesporten i Danmark på. Har også kunne læse om jeres udfordringer med at få enkelte i tale grundet personlige relationer til andre medier m.m. Det fremmer bestemt heller ikke dansk travsport, afrunder Morten Juul.
Foto Burt Seeger – Ole Hindby og Travet.dk.






