Kasper Foget – Vi fik den næsten foræret
Kasper Foget fremviste i går en fremragende debutvinder i form af Senator Flex (Chocolatier), der i karrierens første start sejrede i en 15-notering. Dagen derpå fangede Travet.dk Kasper Foget.
Det var en morgenfrisk Kasper Foget som vendte tilbage på vores henvendelse. En Kaper Foget som samtidig, havde en god historie at fortælle om gårsdagens vinderhest.
– Det er lidt begrænset, hvor meget jeg kender til historien på Senator Flax. Det hele er lidt tilfældigt, men det hele startede med et besøg hos opdrætterne Frank og Preben Sørensen.
Vi blev vist rundt, og pludselig stopper Frank Sørensen op og peger på Senator Flax. Jeg får ikke gjort nok ved den, og jeg har et par andre der står foran den, fik vi fortalt.
Frank Sørensen fortalte yderligere at han var glad for hesten, men tiden var en udfordring. Vi fik den nærmest foræret, og vi har haft den i ca. seks måneder. –

Han er fin
– Jeg var lige kommet hjem fra USA, da Senator Flax blev handlet, og han er en lidt speciel type. Vi har været ved at opgive i en kort periode, men så viste han igen lidt i træningen.
Han var ikke fin i prøvestarten bag bilen, og det samme var tilfældet de første 100 meter. Han ændrer sig fuldkommen når han kommer op i fart, så er der ingen udfordringer med ham, forklarer Kasper Foget.
Jeg er meget tilfreds med indsatsen, og historien er selvfølgelig speciel. En hest, der næsten er opgivet og debuterer som 6-årig på en 15 notering, er ikke hverdagskost.
Vi har ikke bestemt den næste opgave afrunder Kasper Foget. –

Om Kasper Foget
EM-vinderen fra 2018 har fantastiske kørehænder og drog i 2019 til USA på et prøveophold hos netop Per Engblom. Et prøveophold, der siden er konverteret til længerevarende ophold for Kasper Foget, der vandt Sigter mod Stjernerne i 2017.
Kasper Foget deltog i flere storløb på amerikansk grund, og bla. blev det til en start i Hambletonian Maturity. Den dygtige dansker har med flotte præstationer slået sit navn fast i det amerikanske.
Kasper Foget har vundet mere end 50 løb i USA.
Kasper Foget vendte tidligere i år hjem til Danmark.
Foto Flemming Andersen.







