Kolin i vindercirklen tre gange
Lad det være sagt med det samme, at denne skribent har været udfordret i forbindelse med denne skrivelse. Det hænger sådan sammen at man ikke kan vide alt, og derfor må man nogle gange søge råd hos folk der ved mere end en selv.
Skive træner Morten Juul hentede i aftes to sejre på hjemmebanen i Skive. De to vinderheste har begge Claus Kolin i ejerkredsen, og gårsdagens løbsdag blev et sandt festfyrværkeri for selvsamme Claus Kolin.
Claus Kolin kunne således hente tre vinderblomster da Jackson La Marc, Even Steven og Eclisse Bi sejrede. I forbindelse med gårsdagens sejre til Claus Kolin, har vi rådført os med Morten Juul.
»Han er en god og en meget vidende person, og så er han bestyrelsesformand for DTGU samt sportens ansvarlige kontaktperson til Kulturministeriet, fortæller Morten Juul.
Han er opvokset med travheste, da hans bedstefar var travtræner. Han havde en lang pause fra sporten, og jeg kan faktisk ikke på stående fod huske, hvilken hest der var den første i min stald af hans.«
[useful_banner_manager banners=31 count=1]

Til Bet25
Efter en lang pause fra sporten, så vendte Claus Kolin tilbage til travsporten og det med et ønske om at dele oplevelserne med andre, hvilket er vigtigt for Claus Kolin.
Det første projekt var hos Kaj Jensen, og det blev starten på Claus Kolins hestehold. I dag har han heste hos flere forskellige trænere og sammen med flere forskellige mennesker.
Claus Kolin er uddannet Revisor, hvilket også har haft indflydelse på den måde han sit hestehold på. Det handler også om at holde udgifterne nede, når man går ind i et projekt, fortalte Claus Kolin således til BET25 tilbage i 2018.
»Jeg er hesteejer for evigt, og det ligger i blodet på mig. Det er spændingen og samværet med flere forskellige mennesker der betyder meget for mig, har Claus Kolin tidligere udtalt.«

Morten Juul
»Jeg mener der køres et ærespræmieløb på Fyens Væddeløbsbane for hans bedstefar, men du må ikke hænge mig op på det.
Det er en fornøjelse at have en hesteejer som Claus i stalden.
Morten Juul starter tre heste på Jydsk Væddeløbsbane, og bedst chance har Juventus og Isotope D´am, afrunder Morten Juul.«
Fotos af:
- Flemming Andersen
- Burt Seeger.







