Velkommen til Racing Arena Aalborg i aften
For tredje mandag i træk er Racing Arena Aalborg vært for Power Hour. Det sker med 10 løb på programmet og V4-start fra 1. løb.
Blandt mange fine løb kan fremhæves 3. løb (V4-3/V5-1), som byder på gensyn med Cadiz, der for fire uger siden sejrede i sæsondebut for Birger Jørgensen. Nu indtager Flemming Jensen selv sulkyen. Blandt konkurrenterne ses navne som Enjoy Banker, Can Tab og de sæsondebuterende Enzo og Armani Hyrdehøj.
Programtipperens bud på en ugarderet til V4- og V5-kuponerne er Jackpot BR og Bo Westergaard i 4. løb. Dette selvom der er tale om sæsondebut for den kapacitetsfulde hest.
I 5. løb hedder favoritten Hattivatti, en fransk Morten Juul-hest som vandt sin debut hjemme i Skive på tiltalende vis, men i feltet findes flere evnerige konkurrenter som kan tænkes at byde den franskfødte hest op til kamp.
Nicklas Korfitsen-show i Skive I søndags afviklede Skive Trav den årlige Musketererstorløbsdag. Det blev et sandt triumftog for Bo Westergaard-stalden og i særdeleshed Nicklas Korfitsen, der vandt hele fem sejre. Blandt triumferne var Frosty Hanovers Mindeløb med Seven Nation Army og Jubilæumspokalen med Photo Lavec. Nicklas viste endnu engang kørekunst på et højt niveau. Det samme gjorde en anden dygtig ung Aalborg-kusk Mads Henriksen ved sejr med Girl Happy EP. Således vandt Aalborg-ekvipager seks af dagens 11 løb, indleder man i dagens baneprogram.
Fransk traver i karrierens anden start.
Morten Juul sender i dagens 5 løb den franske 5-åring Hattivatti til start. Det blev til sejr i debuten på hjemmebanen i Skive, og i dag skal Birger Jørgensen forsøge at følge op på den tiltalende præstation.
Louise V. Mortensen kører i dag årets tredje løb, og i dagens 8 løb sætter den fynske træner sig op bag 12-traveren Choco Lane, som er formidlet gennem denne sides salgsmenu.
Et af dagens ”sjove” spil hedder Morten Friis og Fætter Filur. Der står en sejr i fem starter i år, hvilket er misvisende for hestens form, og trods startspor 8, så kan denne godt løbe med frem blandt de tre.
Et baneprogram til i dag findes her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






