Knud Mønster sejrede på Jægersro
Det tegner til at blive en god dansk dag på Jægersro. Endnu en Skive-træner er netop kørt først over målstregen på den svenske derbybane og denne gang er det Knud Mønster, der sejrede bag egentrænede Can Tab.
Can Tab er en norskregistreret 8-årig vallak, der i dag sejrede for første gang i år. Knud Mønster vurderede ikke forkert, da han valgte at medbringe to af staldens heste til dagens løb på Jægersro.
I dagens løb kørte Knud Mønster med overblik og taktikken undervejs kom til at stemme perfekt.
Der var 30.000 skr. for dagens præstation.
Can Tab sejrede i tide 1.15,1/2140 m. Auto
Løbet
Knud Mønster valgte fra start at tage op i sin hest og dermed havnede Can Tab som sidste hest indledningsvis. Det blev kort efter til fjerde par udvendigt, for derefter at blive til positionen i sjette par udvendigt.
Det lignede ikke en sejr til Knud Mønster og Can Tab med en omgang tilbage til mål. Den danske ekvipage sad sidst i andet spor og havde på dette tidspunkt mange længder frem til den førende.
Can Tab blev kort efter sendt afsted gennem tredje spor og efter lidt trækhjælp på bagerste langside satte Knud Mønster sit angreb ind. Det gik stærkt ind i sidste sving, hvor Can Tab rundede en og rundede to.
Det blev sidenhen ganske enkelt for Can Tab og Knud Mønster.
Se løbet her.
Foto af Gorm Foto.







