Optakt Fyens Væddeløbsbane
Hele 12 løb med et snit på 10,8 heste pr. løb udgør sæsonfinalen 2021. Tilsat et par spændende championatsdueller, samt en tæt kamp om Årets Hest-titlen, kan vi godt tillade os at udråbe årets sidste løbsdag til en drømmefinale.
Bemærk også, at vi denne søndag er skandinaviske lunchværter, hvilket er lig med øget internationalt spil og dermed større puljer at skyde efter. De professionelles championatskamp har udviklet sig til en duel mellem Steen Juul og vores lokale træner Rene Kjær.
Rene Kjær kan allerede nu se frem imod et kommende landschampionat, men for at han kan lade sig hylde som banechamp på hjemmebanen, skal han lige hente den ene pind, som Steen Juul i øjeblikket er i førersædet med.
Begge topkuske har syv køreture på finaledagen, og skulle det lykkes Rene Kjær at vinde et løb mere end konkurrenten, er han sikret championatet i kraft af klart flest andenpladser.
Også i kampen om amatørchampionatet er der spænding til det sidste. Med imponerende fire sejre i blot 12 starter er 2002-amatørchampen Allan B. Madsen kneben favorit til titlen. En enkelt sejr til Søren Demant Andersen kan dog vende det hele på hovedet og sikre ham det fjerde amatørchamionat på blot seks år indleder man i dagens baneprogram.
Bemærk disse i dag
1 Løb nr. 9 Glad Nock
Hr mødt gode heste de seneste gange og møder vel ikke samme klasse i dag. Skal være med langt fremme trods startnummer ni. Vi tror hesten er blandt de tre igen i dag og måske kan Glad Nock også vinde.
2 løb nr. 9 Otiz
Får nu Ken Ecce i sulkyen og det har tidligere været en stor succes. Hvis træneren har passet træningen, så bør Otiz være en ”sjov” for spillerne i dag. Er ikke nævnt i baneprogrammet.
Et baneprogram kan findes her.
Foto af Gorm Foto






