11. løb: Ønas Prince vandt Copenhagen Cup 2023
Intet blev overladt til tilfældighederne, da Per Nordström vandt Copenhagen Cup 2023 med Ønas Prince.
Det var først i andet startforsøg, at feltet kom afsted til årets Copenhagen Cup, idet Flemming Jensen ikke var på den rigtige plads bag startbilen i første forsøg.
I det gyldige startforsøg var det med Iceland Falls, der kunne drøne til føring med det var kun for en meget kort bemærkning.
Allerede i første sving kom Ønas Prince frem og kunne overtage føringen, mens Zeudi Amg sad som første hest i andet spor.
Bo Westergaard ramte andet par udvendigt med Seven Nation Army, mens Flemming Jensen sad i fjerde par udvendigt med E Type Cash.
Inden feltet gik ud på sidste omgang kom Calle Crown frem udvendigt for Erik Adielsson, og den stred godt hele vejen til mål.
Det gjorde Ønas Prince også, og den kunne skære målstregen først i 1.10,2/2011 m. Auto, som var den næsthurtigste i løbets historie.
På andenpladsen var Calle Crown tapper efter løbet, mens der var dansk på tredjepladsen, som Seven Nation Army besatte.
Seven Nation Army fik 90.000 kr. for tredjepladsen i 1.10,4, men der var til gengæld ikke nogen præmie til E Type Cash.
E Type Cash var den første hest uden for præmierækken i 1.11,1.

Om vinderen
Træner: Per Nordström
Ejer: Per Nordström AB, P. Hansson & R. Nilsson
Opdrætter: Tomas Jonsson
Se løbet her

Note
“Det er som at køre en ferrari fra start, indledte Per Nordström efter løbet og fortsatte.
Han er en meget ukompliceret hest, som er god til at slappe af under løbene. Vi har en stor opgave om fjorten dage, så jeg ville også gerne spare så meget som muligt.
Det var intet træningsarbejde, og han ville gå hele vejen, men da det er to omgange i dag, så slappede han lidt af til sidst, så jeg måtte lige trække vattet.
Jeg vil tro, at vi kunne have kørt ca. et sekund hurtigere, hvis det skulle have været.
Han har alting og han har ingen svagheder. Han har både styrken og hurtigheden til at være med blandt de allerbedste.
Han er samtidig fantastisk til at lytte på mine signaler undervejs i et løb. Han bruger på den måde ingen unødige kræfter undervejs i et løb.
Vi har tidligt meldt ud om planerne, og nu er første delmål nået med en sejr i Copenhagen Cup, og det er en stor ære for mig at vinde dette løb.
Nu gælder det Elitloppet om 14 dage, fortalte Per Nordström til Bet25.”
Foto Burt Seeger







