Victor Rosleff i ny V75-start
Når der I eftermiddag køres V75-løb på Solvalla, er der en enkelt dansk kusk til start. Den formstærke Victor Rosleff tager turen fra Halmstad til Solvalla.
Her skal Victor Rosleff køre Jerry Riordan-trænede Sanibel (Explosive Matter). En hest Victor Rosleff har vundet med i tre af de seneste fire gange, han har kørt hesten.
Sanibel er en 5-årig hoppe, der er vinder af syv starter i karrieren. Jerry Riordan står for den daglige træning, og hans heste indløb i sidste sæson 10.106.927 skr.
I dag sender Jerry Riordan tre heste til start på Solvalla.
Støttet Victor op fra starten
Halmstad-træner Jerry Riordan har været flittig bruger af den unge dansker og vist ham stor tillid. En tillid, som har været medvirkende til et par gode sæsoner for Victor Rosleff.
En tillid som den unge dansker til fulde har levet op til.
Victor Rosleff kommer fra en dansk travfamilie. Morfar er travlegenden Walter Kaiser-Hansen, og Charlottenlund Træner Axel Jacobsen er hans menter.
Gennembruddet kom i 2019 med 24 sejre, hvor det blandt andet blev til sejr i lærlings SM. Victors fremgange er fortsat år efter år, og sidste sæson indkørte Victor Rosleff 5.633.761 skr.
Sanibel og Victor Rosleff er til start kl. 18.20.
[useful_banner_manager banners=29 count=1]







