Vi søger reportere, værter og kommentatorer til nystartet TV-kanal.
Vi søger reportere, værter og kommentatorer til nystartet TV-kanal, meddeler Derby25 live i dag.
Vil du være med til at skabe en ny redaktion, der skal formidle og opbygge kendskabet til danske hestevæddeløb, og går du rundt med en reporter, studievært eller kommentator i maven? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af Danmarks Sjoveste Spilfamilie og vores nye TV-sportskanal, Derby25 LIVE.
Reportere, værter og kommentatorer til nystartet TV-kanal
Vil du være med til at skabe en ny redaktion, der skal formidle og opbygge kendskabet til danske hestevæddeløb, og går du rundt med en reporter, studievært eller kommentator i maven? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af Danmarks Sjoveste Spilfamilie og vores nye sportskanal, Derby25 LIVE.
Hvem søger vi?
25syv er ved at forme redaktionen, der skal stå bag en større satsning på dansk hestevæddeløb de kommende år. Så hvis du går rundt med en reporter, vært eller kommentator i maven, er det nu du skal søge. Det er afgørende, at din passion for dansk hestevæddeløb er mindst lige så stor som alle de evner, du har inden for formidling.
Det er ikke et krav, at du har stor erfaring med tv-produktion, men du skal til gengæld vide, hvem Flemming Jensen, Bo Westergaard og Extreme er, ligesom du ved, hvordan man gebærder sig i et staldområde. Derby25 Live ønsker at udvikle og udvide dækningen af dansk hestevæddeløb, og fra det nye år placerer vi vores TV-kanal og redaktion i Aarhus. Du kan dog sagtens søge jobbet, selvom du er placeret et andet sted i det danske land.
Hvem er vi?
25syv A/S er et dansk tech-spilselskab med mange års erfaring inden for spilbranchen, og du kender os måske fra TV-reklamerne med Peter Frödin i rollen som schlagerstjernen Franzi25. Vores portefølje af brands består af Bet25 (sportsbetting), Rød25 (casino), Derby25 (hestevæddeløb) og CasinoGo (mobil casino). 25syv A/S er ejet af svenske ATG, som er et af Nordens største spilselskaber. Vi har hovedkontor i Pakhusene på Aarhus Ø med højt til loftet, lækker frokostordning og fredagsbar. Som ansat i 25syv A/S har du desuden mulighed for sundhedsforsikring og pensionsordning.
Hvordan søger du?
Send din ansøgning og dit CV til job@25syv.dk. Beskriv din passion for hestesporten og uddyb, hvorfor lige netop din profil passer til vores satsning de kommende år.
Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2022, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Allan Hvid på ah@25syv.dk.
Vi behandler selvfølgelig alle oplysninger fortroligt iht. vores Persondatapolitik, som kan findes på corporate.25syv.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Foto Torben Ager – Travfoto Bornholm





