Velkommen tilbage, Steen Juul
Velkommen tilbage, Steen Juul.
Sådan lyder det i dagens baneprogram og foruden dagens løb vil der stor fokus på comebacket til Steen Juul. Den mangeårige champion på Lunden sætter sig i aften i sulkyen fire gange.
Stalden medbringer i dag otte heste til Charlottenlund Travbane og staldens øvrige køreture varetages af Mads Hviid. En Mads Hviid, som har gjort det flot i fraværet af Steen Juul.
Stalden starter i dag
1 Løb – Falm – Mads Hviid Nielsen
1 Løb – Farasi Surprise – Steen Juul
2 Løb – Inca Measras – Steen Juul
3 Løb – Elsztain – Mads Hviid
6 Løb – Golden Money – Steen Juul
7 Løb – Champions Peak – Mads Hviid
7 Løb – Peakadilly – Steen Juul
Prøveløb – Hot Money – Mads Hviid.
Syv ugers pause
Det er blot syv uger siden, at den 71-årige træner ramtes af alvorlig sygdom, men Juul er tilsyneladende gjort af stål, og nu
glæder han alle travsportsfans ved så hurtigt at dukke op igen i løbssammenhæng.
For en uge siden fik Juul og hans team på Hestesportens Galla endnu engang en række hædersbeviser som
tegn på de fantastiske resultater man opnåede i 2021.
Her modtog stalden følgende kåringer.
Årets kusk – Steen Juul
Årets træner – Steen Juul
Staldens kåringer
Årets 4-åring – Festeval Of Speed
Årets ældre hest – Extreme
Årets hest – Extreme
Årets staldmand m/k – Jens de Rosche






