Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Velkommen til storløbsdag på Jydsk Væddeløbsbane.

Velkommen til storløbsdag på Jydsk Væddeløbsbane.

Finalerne i Dansk Avlsløb har 82.000 kroner til vinderen hos både hopper og hingste/vallakker.

Umiddelbart fremstår Fair Finans Dansk Avlsløb for hopper (4. løb/ V5-2) som det mest åbne med de tre kvalifikationsvindere Hella Bork, Heimaey og Helga Sinclair i de inderste spor bag startvognen, men også de tre andenheste fra kvalifikationsløbene Holly Torp, Hillary Kyvsgård og Hashtag Ostedantik efterlod positive indtryk i kvalifikationsløbene.

Blandt hingstene og vallakkerne (7. løb/V5-5/V4-2) indfriede Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen Hnokki Speed favoritværdigheden med en let sejr i kvalifikationsløbet. På den baggrund bliver den Jan Friis-trænede stjerne givetvis også klar favorit i finalen.

De primære udfordrere kan være to andre Skive-heste, Heavenly Stone, der vandt sit kvalifikationsløb, og Heart of Stone, der lignede en vinder, da den galopperede i føring i sit kvalifikationsløb. I det hele taget bydes der på et flot program på denne første adventssøndag.

Eksempelvis skal vi i 6. løb gense årets store sejrssluger Borups Viking, som for første gang i karrieren får Steen Juul som makker. Med en række gode konkurrenter kan der være et rigtig godt væddeløb i vente.

Også 9. løb tegner spændende med navne som Gibson SH, Kluivert Boko, Ejsing og Gabriel Cross blandt de 12 skrappe deltagere, indleder man i dagens baneprogram.

Et program findes her.

Der kan spilles med her.

–

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet