Velkommen til DM i Skive
Der vil med garanti blive kamp til stregen når landets tolv førende Jockeyer sætter hinanden stævne i fire uhyre åbne afdelinger, som alle er at finde indenfor dagens to store stregspil V5 og V4-spillet.
Der kan ikke peges på nogle deciderede favoritter i de fire løb, og der venter de dygtige og mest heldige spillere en oplagt mulighed for at gå efter den store gevinst.
Lokal Jockey skal prøve at forsvare titlen. Det var lidt overraskende for mange at Magnus Mølgård Nielsen kunne hjemtage titlen som DM-vinder i fjor på Aalborgbanen, men ved mange lejligheder har den dygtige unge Morten Juul-jockey vist håndelag for sporten, og han har også siden den store triumf i fjor vundet flere løb.
Det bliver spændende at følge om den hårdtarbejdende Jockey kan gøre kunststykket efter, men han kan forvente stenhård kamp af de mere rutinerede herrer i form af Kenneth Andersen, Mads Hviid, Nicklas Korfitsen, Casper M. Nielsen, Christian Nissen m.fl. DM-sæsonen er med andre ord i fuld gang.
Masser af heste til start i de ni løb. Der har været stor startvillighed til dagens program og der kan således bydes på et gennemsnit i løbene på over 11 heste i snit pr. løb, og det er altså ikke hverdagskost i nutidens travsport, og vi takker for den store interesse omkring vores løbsdag.
Med de mange jævnbyrdige heste i løbene kan det være dig der går hjem med den helt store gevinst, og vi håber du tager imod udfordringen når der bydes Velkommen til fredagstrav i Skive fra klokken 15.30.
Et baneprogram til i dag findes her – Klik her.
Foto KM FOTO
Spil med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
–






