Vanvittig indsats trods galop – Stein/Preben vandt Norsk Travderby
Den er født i Nordjylland hos Preben Sørensen, og denne har lige imponeret alt og alle i Norsk Travderby trods en ikke ubetydelig startgalop.
Tom Erik Solberg må have bandet og svovlet da Frivvoll Gorm i samme moment som startbilen satte i gang, kvitterede med en galop. En galop der betød at Tom Erik Solberg og Frivvoll Gorm havnede som sidste hest.
Det var scenariet undervejs, hvor flere af de mere betroede konkurrenter sad med fremme undervejs. Tom Erik Solberg havde dog ikke opgivet, og med en omgang til mål blev Frivvoll Gorm sendt fremad gennem tredje spor.
En stærk sidste langside betød at Frivvoll Gorm havnede udvendigt på den førende med 400 meter til mål. Side om side gik man ind i slutfasen af løbet.
Der sidder et fantastisk væddeløbshoved på Frivvoll Gorm, som ned gennem opløbet kunne afgøre løbet til sin fordel. En sejr til hele 700.000 NOK – Se Løbet her.

Været med i sporten siden 1967
Preben Sørensen har været en del af dansk travsport siden 1967 og er fortsat aktiv. Det er blevet til et hav af opdrættersejre i ind og udland gennem årene, og trods Preben Sørensen ikke står som opdrætter, så er hesten født lidt udenfor Aalborg.
Den store succes er ikke slået igennem herhjemme, hvilket ses på priserne på deres opdræt. Det er værd at bemærke.
Han er en mand der siger hvad han mener, og det er dejligt forfriskende. Her på vores lille redaktion har vi haft mange gode diskussioner/debatter og meningsudvekslinger omkring dansk travsport.
Han har solgt i omegnen af 10 heste på vores salgsmenu, heste der sidenhen har vundet løb i Danmark, Sverige og Norge. Han er ofte misforstået herhjemme, men når man kommer ind på livet af Preben Sørensen, så kan de fleste lære lidt om opdræt/heste ved at lytte.
Stein Larsen
Hvor skal vi starte. En humørbombe uden lige, som er fantastisk at være i selskab med, og det er ikke kedeligt.
Stein Larsen er uddannet journalist og har startet et travmedie op fra bunden, som han så har solgt sidenhen. I dag er han redaktionschef i en virksomhed som bla. omhandler TGN med mere.
Han er og har været en god sparringspartner gennem de seneste år.
Fotos af – Stein Larsen – Trav365.no







