Vandt bedækning – Nu klar til finalen
Nicolaj Andersen er vendt tilbage løbene i år efter at han valgte at lukke trænerforretningen for nogle år siden. Nu kører han som amatør, og er i dag klar til storløbsdagen på Jysk Væddeløbsbane.
Det kom som en overraskelse for mange mennesker, da Nicolaj Andersen efter flere års succes lukkede sin trænerforretning i 2019.
Nicolaj Andersen vandt Dansk Trav Derby i 1999 med Chopin Toftebjerg og året efter med Dragon Flamingo i løbet om det blå bånd.
Det er også blevet til fire sejre i Dansk Hoppe Derby. I 1995 med Turner Shadow, i 2013 med Sunbeam, i 2018 med Commit Boom Bay og i 2019 med Dream Girl.
I dag gælder det finalen i Jydsk 4-årings Grand Prix for hopper. Dagens kort hedder Hakuna Matata (Ens Snapshot).

Efter Hoppe Derby-deltager
Moderen til Hakuna Matata er Ups Simoni, som Nicolaj Andersen havde i træning, da den var nummer fire i Dansk Hoppe Derby.
I avlen er Ups Simoni blevet mor til foreløbig tre afkom. Hakuna Matata, åringen Kozmo Simoni, der er opdrættet af Peter Simoni samt en helbror til Hakuna Matata fra i år.
Historien om Hakuna er at Ups Simoni i sin tid vandt en bedækning i hoppe championatet og da hun så stoppet karrieren besluttet man sig for at benytte bedækningen og få et føl.
“Hakuna har fra føl af været en hoppe med egen meninger og særheder, samt har Hakuna altid været lærenem og har mod på tingene, fortalte Karoline Natja Pedersen i et interview med Travet.dk.
Fotos af Travet.dk.




