V75-Sejr til Victor Rosleff
Victor Rosleff kunne i dag køre Robert Berg-trænet Vulcano O.P (Ideale Luis) til sejr. Dagens sejr indbragte 100.000 skr. og det var første gang i karrieren, at den italienske traver havde Victor Rosleff i sulkyen.
De 100.000 skr. i førstepræmie er samtidig den højeste præmie, den 6-årige italienske vallak tager i karrieren. Dagens sejr var den tredje i år og den 12 i karrieren.
Victor Rosleff har med dagens sejr vundet sine to seneste køreture, hvilket har indbragt 140.000 skr. sammenlagt. I dag sejrede den unge dansker i tiden 1.12,9/2140 m. Auto.
Victor Rosleff er en ambitiøs og målrettet ung mand, der til dagligt har ansættelse hos Peter Untersteiner, og man forstår godt flere og flere trænere, benytter sig af danskerens evner.
I samme løb noterede vi en tredjeplads, til Niels Juel opdrættede Don Cash. En indsats til en værdi af 25.000 skr.
Se dagens sejren her.






