USA – To køreture til Kasper Foget i aften
Der er godt gang i Kasper Foget i disse dage, og igen i aften skal danskeren i sulkyen ved flere lejligheder i det amerikanske.
To gange skal danske Kasper Foget i sulkyen på Harrah’s i Philadelphia i aften. Med J. Neal Ehrhart-trænede Bosch samt Dinky Winky i Robert Baggitt Jrs træning.
Desuden skal danskeren køre enkelt gang på Yonkers med Per Engblom-trænede Bank Breaks.
Foget arbejder som andentræner for Per Engblom i New Jersey og har også siddet bag nogle af staldens heste i løbssammenhæng
I 2020 inkluderede Fogets sejre, en sejr bag Sermon i Circle City Stakes for 3-årige hingste travere i Harrahs Hoosier Park. Parret erobrede også Kentucky Commonwealth Series-finalen på Red Mile.
Den talentfulde dansker fik sin U.S. debut i 2019 og har sidenhen imponeret stort.
Kasper Foget havde sidste år sin bedste sæson. Det blev til 149 starter i totalisatorløb med 18 sejre til følge.
EM-vinderen fra 2018 har fantastiske kørehænder og drog i 2019 til USA på et prøveophold hos netop Per Engblom. Et prøveophold, der siden er konverteret til længerevarende ophold for Kasper Foget, der vandt Sigter mod Stjernerne i 2017.
Kasper Foget er blevet belønnet med flere og flere køreture i USA, og det forstår man til fulde. Det er flot, det er imponerende og trods store fremgange formår Kasper Foget at holde begge ben på jorden. Det er en fornøjelse at se og høre danskeren i diverse interviews.
Den unge dansker har vist, at hvis man virkelig vil tingene, så kan man også lykkes.



