Udland – Kuskene hyrer advokat
Svensk travsport offentliggjorde i februar måned de nye regler for kuske som deltager i løb på to baner. En udmelding, som har medført en større debat i det svenske.
I februar måned meldte man således ud:
Fra og med d. 1. marts 2022 findes en afstandsgrænse for, hvor langt en kusk må rejse for at deltage i løb på flere baner samme dag. Helt konkret snakker man om en distance på 220 kilometer mellem de to baner.
Hvis distancen er mere end 220 kilometer skal kusken meddele og bestemmer sig til, hvilken bane han ønsker at køre på og derefter meddele kørselsændring.
At kuske kører på flere baner dagligt, sker mellem 500 – 600 gange år. Som oftest går det godt, men de senere år har man oplevet de negative konsekvenser med for lange rejser. Stressede bilrejser og kuske som ikke når at varme heste eller snakke med sine hesteejere opleves oftere og oftere.
I reglerne har man fået indskrevet:
“Körsven/ryttare får inte köra/rida (inkl kval/premie) på fler än en svensk bana samma tävlingsdatum om avståndet för enkel resa mellan banorna i avståndstabellen på travsport.se är 221 km eller längre.”
Det er muligt at læse hele skrivelsen fra det svenske forbund på dette link.
Hyrer advokat
Advokaten Michael Fischbein repræsenterer kuskene og fortæller til Travronden, at han har en dialog i gang med svensk Travsport.
– Der er diskussioner i gang, bekræfter han over for fagbladet.
Flere svenske topkuske reagerede vredt, da den nye regel kom, men de blev ikke overholdt hele vejen. Johan Lindholm, der er professor ved Juridisk Institut ved Umeå Universitet, sagde til Travronden, at han ikke tror på, at praktikere kan opnå noget med deres juridiske engagement.
– At der er regler, der begrænser, forekommer i alle sportsgrene, og det er både rimeligt og nødvendigt, sagde han til Travronden.
Kuskenes advokat Fischbein er forsigtig med at kommentere sagen ud over, at der er dialog.





