Udland – Dansk opdræt sejrede
De danske opdrættere henter uge efter uge sejre i det svenske.
I dag sejrede Jørn Borch opdrættede Havannah Line, på Bollnäs.
Jørn Borch har været med omkring travsporten i en menneskealder. Gennem årene har Jørn Borch opdrættet mange fine heste med kennel-navnet Line.
Det startede dog med galopsporten, hvor Jørn Borch red og også vandt løb rundt omkring i Danmark. Siden tog avlsdelen over, og igennem mange år har Jørn Borch været aktiv i forskellige poster.
Havannah Line sejrede i tiden 1.15,7/2140 m. Auto – Præmie 35.000 skr.
Auktion
I 2020 blev Havannah Line udbudt på Derbyauktionen.
Her købte Peter Untersteiner for 140.000 kr.
I dag står Havannah Line noteret for tre sejre i 13 starter, mens præmiekontoen siger 170.386 skr.
God afstamning
Hendes moder, Whisper Line havde en kort, men flot karriere, hvor hun bl.a. vandt såvel Hoppe Kriterie-prøve som Dansk Hoppe Kriterium og også en Hoppe Derbyprøve.
Desuden var Whisper Line nummer to i Grand Circle 3 års Hoppe Championatet.
I blot 14 starter vandt hun 5 sejre og 5 andenpladser, satte rekord 1.13.8a og tjente i alt 365.465 kroner.
Faderen til Havannah Line, SJ’s Caviar har for længst slået sit navn fast som en tophingst på begge sider af Atlanten.




