Udland – Dansk opdræt sejrede
Helle og Lene Hjorth har ført familiens interessen for travsport og trav-opdræt videre. Tirsdag aften fik søskendeparret en opdrættersejr i Sverige.
De to søstre har de senere år haft stor succes med deres opdræt.
Familien Hjort, mor og far og to søskende, faldt alle for Tarok og for travsporten. Faren Jørn Hjorth, drev en virksomhed med spilleautomater, og fik derefter travheste.
Dermed opstod interessen for opdræt. I dag er det Helle og Lene Hjort, der fører opdrætterdrømmen ud i livet.
De senere år har man haft stor succes med heste som Calle Crown og Balotelli Crown.

Navnet er Ina Crown
I dag kunne Ina Crown efter Great Challenger og Hillery Crown sejre på Axevalla.
Der er tale om en helsøster til den 6-dobbelte svenske millionær Calle Crown.
Dagens sejr er den første i 11 starter for Ina Crown, der i dag sejrede i tiden 1.17,7/2140 m. Volte. Det indbragte 30.000 skr.
Travet.dk har netop været i kontakt med svenske Fredrik Nilsson.

“Vi leaser hesten af Hjort-søstrene, og vi er glade 100 anpartshavere i hende.
Hesten har klaret sig godt uden at vinde, men i dag var hendes dag, og hun bliver bedre og bedre hele tiden.
Selvfølgelig har vi tro på hende, da det er en helsøster til Calle, fortæller Fredrik Nilsson til Travet.dk.
Se løbet her.





