Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Udelukkelserne omstødt – Kjær og Mønster med i DM

Knud Mønster og René Kjær får alligevel mulighed for at deltage i DM for Travtrænere søndag 25. oktober. De udelukkelser, de to kuske pådrog sig i sidste uge, er nemlig blevet omstødt.

En række kuske måtte i søndags rejse hjem fra Charlottenlund Travbane med udelukkelser og bøder i bagagen.

En af dem var René Kjær, der blev udelukket i tre dage efter en drivningsforseelse bag Unstoppable. En anden kusk, der også havde udsigt til tre dage i skyggen, var Knud Mønster, der pådrog sig en udelukkelse i fredags på Skive Trav for sin drivning bag Listas Manboy.

For begges vedkommende betød udelukkelserne, at de var afskåret fra at deltage i DM for Travtrænere på Racing Arena Aalborg søndag 25. oktober.

Til alt held for de to kuske er deres sager efterfølgende blevet administrativt behandlet i DTC, og forbundet oplyser, at udelukkelserne nu er annulleret.

Travet.dk var i går i kontakt med Klaus Storm fra DTC om selvsamme emne. 

I dag kan Danskhv.dk så melde ud omkring DM.

Se hele skrivelsen fra Dansk Hestevæddeløb her.




Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads