Tre sejre i weekenden til CN-opdrætterne
Carsten S Nielsen og hustruen Gerda, kan se tilbage på en god weekend som bød på tre sejre.
Lørdag vandt Flemming Jensen Dansk Hoppe Derby med Golden C N (Wishing Stone), som sejrede i overlegen stil, og søndag fik de dygtige opdrættere endnu en sejr, da deres egen Isabella C N (Dream Vacation) vandt i hænderne på Rene Kjær i Mark Ingdams Mindeløb.
Søndagen bød foruden sejr til Isabella C N også til sejr til Elegant C N (Ens Snapshot). Den 6-årige vallak sejrede for sin træner Bo Westergaard, der i løbet forinden havde vundet Dansk Trav Derby med Get A Wish.
Carsten og Gerda har i en årrække været synonym med at deres heste tidligt klar. Parret har tidligere kunne se deres opdræt Gaby C N og Golden C N vinde begge 2-års løb på JVB tilbage i 2020. Jydsk 2-årings Grand Prix med Ecco C N, og vi kunne nævne flere.
Igennem mere end 30 år har Carsten S. Nielsen og fru Gerda været aktive på opdrætterfronten, hvor en række af CN-hestene har markeret sig løbende og sat deres præg på dansk travsport. Parret har vundet Dansk Trav Derby med Dumbo, som inden salget til Stutteri Disney hed Dollar C N.

Hvor mange opdrættere sælger deres føl på åringsauktionerne i derbyweekenden, i Aalborg eller på Falster, så er Carsten S. Nielsens varemærke, at han som oftest først sælger sit opdræt, når de har været til start.
Det startede omkring 1980, hvor Carsten S. Nielsen købte hesten Elva, som sidenhen skulle få stor betydning. Det var starten på karrieren som opdrætter, hvor Elva fik heste som
Starlight C N, Whitaker C N og Oliver CN – alle tre blev derbyheste. Og så fik hun Cinette C N, der tjente godt 700.000 og Tiger C N, der tjente det halve. Begge blev eksporteret.
I weekenden kunne Carsten og Gerda hente tre opdrættersejre, og man kan bare løfte på hatten.
Fotos – Burt Seeger.







