Travheste trækker Niels Jørgen ud af borgmesterkontor
Travheste trækker Niels Jørgen ud af borgmesterkontor. Sådan lyder det hos TV Midtvest, og her på Travet.dk har vi flere gange omtalt borgmesteren fra Thy, der har sin allerførste opdræt med i Dansk Hoppe Derby.
Han har netop meddelt, at han ikke genopstiller til kommunalvalget næste år. For der er så mange andre ting, han gerne vil nå.
Der er hestene. Men der er også familien og landbrugsbedriften med malkekøer på gården Elvinesminde i Thy, skriver man bla. i dag.
Det er en borgmester, opdrætter og hesteejer som inden længe er repræsenteret på den største scene herhjemme. Det sker når Niels Jørgens første eget opdræt er repræsenteret i Dansk Hoppe Derby.
Niels Jørgen Pedersen er opdrætter og ejer af Initus. Det er hans første opdræt, og idet er imponerende flot at dette opdræt formår at kvalificere sig Dansk Hoppe Derby.

Har haft den som plag
Jan Friis har haft Initus siden plag, og først hesten frem fra bunden. Det er hverken første eller sidste gang at Jan Friis er repræsenteret på den største scene herhjemme.
Det er fjortende gang at Jan Friis formår at kvalificere en egentrænede hest til et Derby.
Den statistik tæller bla. fire starter i Dansk Hoppe Derby.
Nu venter endnu en start på øverste scene, og det med en hest man har ført frem fra bunden.

Brug de positive vinkler i sporten
Borgmesteren i Thy er en fantastisk historie. Her er en oplagt mulighed for at fortælle om den hesteglade borgmester fra Thy, som foruden at vinde løb også har investeret massivt de senere år. En borgmester, der er klar til Dansk Hoppe Derby med sit første opdræt – Den historie burde travsporten tage imod med kyshånd.
Dansk Travsport har en god og lang historie med at kunne tiltrække kendte til. Hvem husker ikke EM-Helten John Faxe, der i mange år har haft en stor passion for travsporten.
En række og deriblandt John Faxe Jensen var i en årrække en del af Stald Derbyhåbet, som ejede hesten Dupont. Her var navne som Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Mogens Krogh, Peter Gade, Thomas Stuer Lauridsen m.fl. en del af ejerkredsen.
I de gode gamle dage var det ikke usædvanligt at tidens kendte skuespillere var hyppige gæster på Charlottenlund Travbane. Osvald Helmuth, Poul Reichardt og Klaus Pagh med flere var jævnligt gæster på Charlottenlund Travbane. I dag er det navne som Bjarne Henriksen, og den tidligere Ol-medaljetager Joachim Fischer der giver travsporten kendisfaktor.

Jan Friis
Jan Friis har et koncept, der har været stærkt medvirkende til, at stalden kontinuerligt er med i de danske årgangsløb. Der købes klogt og dygtigt ind, og samtidig ligges der et stort arbejde i den enkelte hest.
Jan gør det dog ikke alene, og bag Skive-træneren er der en dygtig familie der stiller op.
Travet.dk har haft fornøjelsen af at besøge Jan Friis og familien hjemme på gården. Her findes nogle fantastiske åbne områder og fremragende træningsfaciliteter.
Jan Friis er kontinuerligt med i de danske årgangsløb år efter år – Det er han også i år.






