Trænerformand – Er uforstående
Kaj Westergaard var i går ude med kritik og undren over Aalborg og Charlottenlund Travbanes beslutning om at spare på baneprogrammet. Den undren gik trænerformanden ud med på Travet.dk og banechefen i Aalborg fulgte efterfølgende op.
“Det stopper dog ikke her, for svaret fra banechef Lars Hellerup skal ikke stå alene, fortæller Kaj Westergaard. Til Travet.dk fortæller han:
Jeg indgår gerne i en dialog om nedgraderingen af baneprogrammet, men vi skal bare være enige om præmissen for dialogen. Hvis den ene snakker i øst og den anden vest, så er det svært at føre en ordentlig dialog.
Jeg er trænerformand for alle landets travtrænere. Det er punkt et. Vi kan også forholde os til sportens udmelding omkring, at det er spillet vi skal lave af de kommende år.
I min forening er vi 60 medlemmer, som jeg skal varetage interesserne for. Jeg har ikke i sinde at ringe rundt 60 medlemmer, hver gang der er det mindste. Der er generalforsamling i marts måned for at få nye medlemmer meldt ud.”
Svært når vi snakker øst og vest
“Jeg vil gerne uddybe min holdning, så der ikke er noget at misforstå. Det handler kort og godt om, at sporten forringer det produkt vi skal leve af, og min holdning er, at sporten ikke behøver gøre det sværere for os selv.
Det produkt vi skal leve af, nedgraderer man i en spareøvelse. Det ser jeg et problem i, og når vi nedgraderer det produkt sporten skal leve af, så rammer det også mine medlemmer, som dermed får dårligere vilkår for at drive deres erhverv.
Det er min opgave som trænerformand for landets travtrænere at råbe vagt i gevær, når tingene tager en drejning som besværliggør tingene. Det har man gjort, da man digitaliserede sporten, hvor man ramte en bestemt gruppe mennesker.
Det er spillet sporten skal leve af, så at forringe mulighederne for at spille på heste, er måske ikke den smarteste tankegang. I stedet skal man måske se på, hvordan man skaffer økonomi til at servicere spillerne. Det gælder om at tjene penge, og ikke lave en spareøvelse, afrunder Kaj Westergaard.
Foto Mads Andersen.
Læs også
Tags: Kaj Westergaard






