Topsport på Nykøbing Falster i dag
Årets største løbsdag på Nykøbing Falster Travbane er i fuld gang, og Travet.dk har hele dagen igennem opdateret løb for løb.
Dagens første løb blev vundet af Handsome Henry W A og dens træner Anders F. Jensen. Den treårige vallak er efter From Above U S sejrede i tiden 1.19,4/2140 m. Volte. Der var tale om føring hele vejen, da Handsome Henry W A sejrede for anden gang i træk.
Flemming Jensen fremviste en tiltalende High Five (Quite Easy U S) i dagens 2 løb. Den 3-årige vallak sejrede efter et løb som første hest i andet spor undervejs. Det var karrierens anden start for High Five, som fortsat er ubesejret. I dag sejrede High Five i tiden 1.18,7/2140 m. Autostart.
Et ganske seværdigt amatørløb blev man vidne til i 3 løb, hvor Kamilla Plambech i en tæt opløbsstrid sejrede bag Evolution On Track. Det var dagens anden trænersejr til Anders F. Jensen, som kunne se papdatteren give Evolution En Track, et perfekt rygløb undervejs, for at sætte det afgørende angreb ind i slutfasen. Vindertiden blev 1.16,0/2180 m. Volte.
Sigter Mod Stjerne blev vundet af Tobias Jonassen og Getafe. En fin styring fra Tobias Jonassen blev afgørende i et løb med mange galoperende heste. I sidste ende kunne Getafe og Tobias Jonassen afgøre til sejr.
Lilian Uglebjerg-trænede Lady L L (S J’s Caviar) sejrede i dagens 5 løb for Rene Kjær. Den favoritspillede Lady L L overtog føringen på første langside, og her blev hoppen løbet igennem. Lady L L sejrede ganske sikkert i tiden 1.15,2/2140 m. Auto.
Han har bestemt ikke glemt at køre travløb den gode Max Nielsen, som i dagens 6 løb sejrede bag stærke Every Day (Racer Bourbon). Den 6-årige vallak er i gang med at vise lidt af den kapacitet, som Max Nielsen så mange gange, har udtalt sig om. I dag kunne Every Day tage sin tredje sejr i træk. Vindertiden 1.16,0/3160 m. Volte.
Franske Giantissimo fik bestemt intet foræret i dagens 7 løb, men alligevel kunne den sejrsvante Timko-søn trække sig sejrrigt ud af løbet. Giantissimo måtte trave hele løbet som første hest i andet spor, men formåede alligevel at sejre til sidst. En stærk præstation af den franske seksåring, som vandt karrierens 13 sejr i blot 20 start. Vindertiden i løbet blev 1.12,8/1640 m. Auto.
Rene Kjær kunne notere sin anden dagssejr, da han sejrede i 8 løb. Efter føring hele vejen kunne Rene køre først over målstregen bag J C Royalty Boko (R C Royalty). Det var karrierens 10 sejr til den 6-årige vallak, som i dag vandt i tiden /2140 m. Auto.
Dagens 9 løb – Se mere her – Klik her.
Dagens montéløb blev vundet af Kristina Jensen på ryggen af Torpedo W F (Cantab Hall). Den rutinerede rytter har i mange år været meget overset, men i dag viste hun evnerne frem. Hun gav sin hest et fint løb undervejs, og i en tæt opløbskamp kunne Kristina Jensen sende Katrine Mikkelsen-trænede Torpedo W F først over målstregen.
Dagens afsluttende væddeløb blev vundet af Nanna Nielsen og Vellegrino S (San Pellegrino). Nanna Nielsen fik i dag således to sejre med hjem fra Falster. Nanna Nielsen kunne tidligere se Max Nielsen sejre med Every Day, og i dagens sidste væddeløb fremviste Nanna Nielsen selv fine køreegenskaber.
Se dagens løb her
1 Løb kan ses her
2 Løb kan ses her
3 Løb kan ses her
4 Løb kan ses her.
5 Løb kan ses her.
6 Løb kan ses her.
7 Løb kan ses her
8 Løb kan ses her
9 Løb kan ses her
10 Løb kan ses her
11 Løb kan ses her.
Foto Danny Stenbæk.
Opdateres…







