Topsport i vente på Bornholm i aften.
I dag byder vi på årets første mesterskab – Rønne Ejendomshandel Hoppemesterskab 2021. Det bliver spændende at se, hvem der bliver årets Dronning af Bornholm, bliver det forrige års vinder April Hydrup, som kan gøre det igen eller en af de 8 andre hopper som er med i feltet.
Det er også i aften af vi har årets første Power Hour med V4 og vi starter derfor allerede kl. 17.00. Der er mange penge at skyde efter i V4 spillet, når Norge og Sverige spiller med.
Mesterkusken Rene Kjær har taget turen fra Fyn og er med i 8 af aftenens 10 opgør. Mon ikke han håber at tage et par sejre med hjem i aften, så fru Tina kan få blomster.
Aftenens sponsor er Rønne Ejendomshandel og Bornholms Erhvervsmægler, besøg deres stand og hør mere om hvad de kan tilbyde dig.
Det er dejligt at se at flere og flere finder vej til Bornholms Brand Park. Turisterne er også på vej, så vi håber snart at være endnu flere på plads, så husk at holde afstand, indleder man i dagens baneprogram.
Kjær: Luringer til Bornholm
I V4 spillets 2 afd. kører jeg hesten 1 Delaware Bounce, som jeg syntes kan være en sjov vinderchance med dette gode startspor 1.
Hesten er hammer hurtig fra start, og selv om hesten ikke har startet på banen tidligere, så har hun været på øen og trænet på banen. Så der skulle ikke være nogle problemer hvad det angår.
Jeg satser på at køre i spids, så hun er en rigtig sjov outsider til jer spillere.
Kjærs V5 luring:
I V5 spillets sidste afd. finder vi min luring til jer i hesten 9 Daisy HJ.
Jeg er sikker på, at denne hest har lige så stor vinderchance, som dem der er tippet i programmet. Det er for mig at se kun et spørgsmål om hvilken hest, der får det bedste rygløb i dette 2440 meter lange løb.
Hesten har skjult form, og jeg ser hende som en rigtig sjov outsider i sidste afd.
Et baneprogram findes her.






