To danske sejre på Åby
Flemming Jensen kom, så og sejrede på Åby. Den danske opdrætter Peter Simoni kom ligeledes på tavlen denne løbsdag, hvor det således blev til to sejre.
Aalborg-træneren sejrede bag egentrænede Targaryan (Varenne) i 1.16,2/2140 meter auto til 50.000 SEK.
Se løbet – Klik her.
Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite indenfor Dansk Travsport.
Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik Trav Danmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg” som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.
Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.
Det er yderligere blevet til titler som Årets Travtræner i 2012-2013-2014-2015.
Peter Simoni-opdrættede Estreet Simoni ( Yarrah Boko) sejrede med sin træner André Eklundh. Vindertiden blev 1.14,2/2140 meter auto.
Præmie 30.000 SEK. Se løbet – Klik her.





