To aktuelle salgsheste starter i dag
Travet.dk har netop nu flere startheste på salgsmenuen, og i dags starter to af disse på Bornholms Brand Park. Der er tale om hestene Capana Østervang (Magiccarpetride US) samt M T Luckyyouandme (Lucky Chucky).
Førstnævnte Capana Østervang stiller til start med en frisk sejr i bagagen og er ligeledes vindertippet i dagens baneprogram. En hest i vinderform, som ovenikøbet udbydes til salg, det er ikke hverdagskost.
M T Luckyyouandme har rekord 14 og er en flot sammensat væddeløber, som man har svært ved at finde nøglen til. Hesten har tidligere i karrieren vist, at den indeholder god fart.

Udstyr skal væk
Vi står i en aktuel situation, hvor flere og flere udbyder udstyr. I øjeblikket udbyder Max Myrup, Niels Petersen, Frank Kjelde og Panamera sulkyer. Dem skal vi have nogle bud på.
Vi har ligeledes en trailer, der er pæn og velholdt til blot 8.000 kr. Hvor finder man en trailer til den pris, og uden den er misligholdt, har huller i bunden eller anden skavank. Denne er velholdt og udbydes til en særdeles attraktiv pris.

Ungheste
Hvad med en billedskøn unghest der er passet efter alle kunstens regler. I tillæg kan denne erhverves for en attraktiv pris, og yderligere er der tale om en sød samt tilgængelig hoppeplag. Navnet er Happy Catch (Trophy Catch – Billedet)
Vi har i øjeblikket en helbror til Check It Out og en tiltalende model i Great Winner, som netop er gået i træning hos Anders F. Jensen. Det er bare at se på billederne, og erkende, at denne Great Winner ser forrygende ud.
Startheste
Vi har ikke mange startheste tilbage på salgsmenuen. Vi udbyder i øjeblikket hesten Slimfit, der er efter Timoko. Hesten har masser af fart, men duer ikke til Bornholm.
Vi har ligeledes Cæsar P P, Curtis Somolli på salgsmenuen netop nu.
Se hele salgsmenuen her.
https://travet.dk/koeb-salg/






