Sverige – Tidligere salgshest tog 11 sejr i karrieren
I 2018 modtog Travet.dk en henvendelse omkring, om vi kunne formidle den dengang ustartede Dream Vacation-sønnen Next Is Now. Det lykkedes og køber af den herlige traver var Lene Wang.
Sidenhen, har Lene og Teddy Wang lavet et flot arbejde med Next Is Now, som netop er løbet først over målstregen på den svenske derbybane Jægersro. Dagens sejr er nr. 11 i blot 25 starter for den nu seksårige vallak.
Teddy Wang kørte et snusfornuftigt løb bag den sejrsvante vallak, der indledningsvis havnede i andet par udvendigt. Det blev sidenhen til et kort ophold i tredje par udvendigt inden Teddy Wang kørte fremad.
Next Is Now havnede sidenhen udvendigt på den førende. Der sidder et fremragende væddeløbshoved på Next Is Now og trods en udvendig rejse hele sidste omgang kunne Teddy Wang køre forbi til sejr i løbets slutfase.
Next Is Now sejrede i tiden 1.16,8/2140 m. Auto.
Der var 10.000 skr. For sejren.
Sejren kan ses her.
.
Foto af Burt Seeger
.




