Sverige – Skal fremvise negativ test
Udenrigsministeriet i Danmark har onsdag formiddag opdateret med en vigtig information omkring rejser til Sverige. Det skal de danske travfolk være opmærksom på.
Reglerne kan læses her.
Udenrigsministeriet i Danmark skriver således på deres hjemmeside i dag:
“Sverige har fortsat indrejseforbud foreløbigt frem til og med den 14. februar 2021 for rejsende fra Danmark med få undtagelser. ‘
Fra den 6. februar 2021 og frem til den 31. marts 2021 indføres der herudover krav om negativ test ved indrejse til Sverige for alle udenlandske statsborgere over 18 år. Både en negativ PCR-test og en negativ kviktest/antigentest accepteres ved den svenske grænse.
Den negative test må højst være 48 timer gammel. Rejsende til og fra Bornholm via Sverige skal derfor kunne fremvise en negativ test højst 48 timer gammel ved transit.
Personer der pendler til Sverige for at arbejde, skal kunne fremvise en negativ test som fornyes én gang om ugen.
Du kan læse mere hos den danske ambassade i Stockholm på dette link.
Helt konkret betyder det, at danske travfolk, skal kunne fremvise en negativ test, som ikke er mere end 48 timer gammel for at komme ind i Sverige.
Det er altid muligt at holde sig opdateret på de gældende regler på Udenrigsministeriet og deres hjemmeside.





