Sverige – Even Steven sejrede
Den første danske sejr, er netop kommet i hus på Jægersro. Flemming Jensen-trænede og kørte Even Steven (Varenne) sejrede efter en tiltalende præstation.
Even Steven ejes af Panamera Racing & Costa Stable ApS I fællesskab. I dag måtte den 5-årige hingst afvikle de sidste 1000 meter i 12 tempo, men trods dette blev sejren ganske sikker ved målpassagen.
Den velafstammede hingst var i 2017 med på den danske derbyauktion på York. Her valgte dens opdrættere Panamera Racing at købe hesten tilbage for 600.000 kr.
Even Steven er helbroder til bl.a. tophopperne Laurel America og Red Rose America samt Sylvester America og dagens sejr var nummer ni i karrieren.
I dagens løb blev der lagt ud som lyn og torden, hvilket Flemming Jensen og Even Steven holdt ude af. I stedet blev det til fjerde par udvendigt undervejs for den tiltalende væddeløber.
Flemming Jensen tog initiativ med 700 meter til mål, hvor han sendte Even Steven afsted gennem tredje spor. Even Steven leverede en hastig langside inden hesten tabte noget fart i forhold til de øvrige.
Even Steven fik dog farten op igen og i en god afslutning kunne Even Steven sejre for første gang siden december sidste år. Dagens indsats lover godt for de fremtidige starter.
Vindertiden 1.13,0/2140 m. Auto.
Præmie: 35.000 skr.
Se dagens løb her.
Topfoto af Burt Seeger
Nederste Foto af Travet.dks besøg hos Panamera Racing.
Vis dette opslag på Instagram






