Svensk Travsport reducerer antallet af STL-meetings fra syv til fem i 2027. Ændringen kan betyde 4.529.000 svenske kroner færre i præmiepenge, men den endelige fordeling er endnu ikke fastlagt. Samtidig forsvinder 49 løbsdage og omkring 600 løb fra den svenske kalender. Spørgsmålet er, om besparelserne også rammer de hesteejere, der i forvejen kæmper med stigende omkostninger og færre startmuligheder.
Den svenske travsport står foran en omfattende omlægning af løbskalenderen. Svensk Travsport offentliggjorde torsdag den 22. oktober den endelige kalender for 2027, og ændringerne er større end blot en ny fordeling af løbsdage.
Særligt omlægningen af STL-systemet rejser økonomiske spørgsmål. To hidtidige finalemeetings bliver erstattet af almindelige STL-omgange, og forskellen mellem de eksisterende præmiesummer kan beregnes til godt 4,5 millioner svenske kroner.
Det er endnu ikke afklaret, om beløbet bliver omfordelt til andre løb, eller om den samlede præmiepulje bliver reduceret. Dermed mangler hesteejerne fortsat svar på, hvad ændringerne kommer til at betyde for deres indtjeningsmuligheder.
Regnestykket viser en forskel på 4.529.000 kroner
Den økonomiske forskel kan beregnes ud fra præmieniveauet i de hidtidige STL-meetings.
Et almindeligt STL-meeting har en samlet præmiesum på 2.505.000 svenske kroner, mens et finalemeeting har 4.769.500 kroner. Forskellen er dermed 2.264.500 kroner pr. meeting.
Når to finalemeetings erstattes af almindelige STL-omgange, giver det følgende regnestykke:
-
Præmiesum ved to finalemeetings: 9.539.000 SEK.
-
Præmiesum ved to almindelige meetings: 5.010.000 SEK.
-
Beregnet forskel: 4.529.000 SEK.
Beregningen tager udgangspunkt i de hidtidige præmieniveauer og forudsætter, at de fastholdes. Beløbet er derfor ikke en dokumenteret besparelse i Svensk Travsports budget, men en potentiel reduktion i præmiepengene ved de to berørte meetings.
Det afgørende bliver, om pengene forsvinder fra STL-systemet, eller om de kommer tilbage gennem andre løb. Det spørgsmål er endnu ikke besvaret i den offentliggjorte kalender.
To finaledage bliver til almindelige løbsdage
Svensk Travsport har besluttet at reducere antallet af STL-meetings fra syv til fem. De to korte meetings i januar og juni bliver lagt sammen med de efterfølgende meetingperioder.
Det betyder, at Solvalla den 13. februar og Färjestad den 3. juli ikke længere skal afvikle STL-finaler. I stedet bliver der tale om almindelige STL-omgange.
Organisationen begrunder ændringen med ønsket om større variation i løbsudskrivningerne og bedre kvalitet i finalerne. Længere meetingperioder skal give flere muligheder for at kvalificere hestene og sikre et bedre sportsligt grundlag.
Begrundelsen er forståelig i en sport med færre aktive løbsheste. Men det økonomiske spørgsmål består. Når to finaledage forsvinder, bliver der også færre muligheder for at konkurrere om de særligt attraktive finalepræmier.
49 løbsdage forsvinder fra kalenderen
Ændringerne i STL er kun en del af en langt større omlægning.
I 2027 skal der afvikles 773 løbsdage i Sverige mod 822 i 2026. Det svarer til en reduktion på seks procent. Antallet af løb falder samtidig med omkring otte procent til cirka 7.000.
Det betyder, at omtrent 600 løb forsvinder fra kalenderen.
Svensk Travsport begrunder udviklingen med et faldende antal heste. Organisationen peger især på de mindre fødselsårgange fra 2023 og 2024, hvor opdrættet samlet faldt med 21 procent.
De årgange når nu en alder, hvor de normalt udgør en væsentlig del af løbsprogrammet. Derfor forventer organisationen, at der bliver færre startklare heste i 2027.
Men reduktionen har også en økonomisk dimension. Hvis man tager udgangspunkt i Svensk Travsports forventning om gennemsnitligt 135.000 svenske kroner i præmier pr. løb, repræsenterer 600 løb cirka 81 millioner kroner.
Det er ikke ensbetydende med, at den samlede præmiesum bliver reduceret med 81 millioner. Pengene kan blive fordelt på færre løb. Beregningen viser imidlertid størrelsen af de præmiemidler, der er knyttet til den aktivitet, som forsvinder fra kalenderen.
Færre heste og færre licenser
Samtidig med offentliggørelsen af den nye løbskalender fremlagde Svensk Travsport nye tal for antallet af aktive heste og licensindehavere.
Pr. 15. oktober var der knap 13.500 heste i svensk træning. Det er næsten fem procent færre end året før.
Antallet af træner-, kuske- og rytterlicenser er ligeledes faldet med næsten fem procent til 3.372.
Udviklingen er ikke ny. Siden årtusindskiftet er antallet af svenske licenser faldet med 60 procent, mens antallet af heste i træning er reduceret med 44 procent.
Tallene fortæller om en sport, der gennem længere tid har mistet både heste og aktive. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt færre løb alene er tilstrækkeligt til at skabe økonomisk balance.
For hvis tilbagegangen fortsætter, kan sporten ende i en situation, hvor færre heste fører til færre løb, og de færre startmuligheder gør det mindre attraktivt at investere i nye heste.
Den sammenhæng er en risiko, som bør undersøges, men de offentliggjorte tal dokumenterer ikke i sig selv, at ændringerne i løbskalenderen vil forstærke tilbagegangen.
Svensk Travsport forventer uændrede indtjeningsmuligheder
Svensk Travsports administrerende direktør, Jörgen Forsberg, har tidligere forklaret, at formålet med omlægningen er at tilpasse løbsudbuddet til det faktiske antal heste.
Organisationen forventer, at der fortsat bliver omkring 135.000 svenske kroner i gennemsnitlige præmier pr. løb.
Samtidig er forventningen, at en svensktrænet hest fortsat vil tjene næsten 13.000 kroner pr. start og omkring 95.000 kroner om året.
Det er centrale oplysninger i vurderingen af omlægningen. Svensk Travsport forventer med andre ord, at de tilbageværende heste kan bevare omtrent samme indtjeningsmuligheder som hidtil.
Men gennemsnitstallene siger ikke nødvendigvis noget om fordelingen mellem forskellige grupper af hesteejere. En hest, der konkurrerer på højeste niveau, har andre muligheder end en hest, der primært starter i almindelige løb.
Det er heller ikke dokumenteret, hvordan den nye STL-struktur påvirker de heste, der tidligere havde mulighed for at kvalificere sig til de to finaledage, som nu forsvinder.
Hvad sparer organisationen selv?
Et andet spørgsmål handler om omkostningerne ved den svenske travsports organisation.
Færre løbsdage og færre løb kan reducere udgifterne til selve løbsafviklingen. Banepersonale, officials, administration og andre funktioner indgår i økonomien omkring en løbsdag.
Men hvor stor bliver den faktiske besparelse?
Svensk Travsports offentliggjorte kalender viser, hvordan aktiviteten bliver reduceret. Den indeholder derimod ikke et samlet regnskab over, hvor meget organisationen og banerne forventer at spare på omlægningen.
Derfor er det heller ikke muligt at fastslå, hvor stor en del af eventuelle besparelser der kommer fra lavere præmieudbetalinger, og hvor meget der stammer fra reducerede driftsomkostninger.
Det er en væsentlig skelnen. En effektivisering, hvor administrationen bliver billigere, er noget andet end en reduktion i de penge, der går direkte til de aktive.
Netop den fordeling bør stå tydeligt i det kommende budget.
Også de svenske baner mærker ændringerne
Besparelserne og reduktionerne bliver ikke fordelt ens på landets travbaner.
Romme mister seks løbsdage, Solvalla fem og Östersund fire. Åby, Jägersro og Kalmar mister hver tre løbsdage, mens andre baner fastholder deres nuværende niveau.
Den ændrede fordeling kan få betydning for de lokale miljøer omkring banerne.
For professionelle trænere handler det ikke kun om præmiepengene, men også om transportafstande, startmuligheder og den tid, der bruges på at komme til løb.
For de mindre hesteejere kan geografien være afgørende. Hvis et passende løb ikke længere findes på den lokale bane, kan alternativet være en længere transport eller at vente på en anden startmulighed.
Hvor omfattende de konsekvenser bliver, afhænger af de konkrete propositioner. Dem kan man endnu ikke vurdere fuldt ud på baggrund af kalenderen alene.
December bliver afgørende for præmiepengene
Den nye løbskalender er vedtaget, men det økonomiske billede er endnu ikke fuldstændigt.
Særligt de 4.529.000 svenske kroner, som regnestykket omkring de to STL-meetings viser, kræver en afklaring.
Hvis beløbet bliver fordelt til andre løb, er der tale om en ændret præmiestruktur. Hvis det derimod bliver trukket ud af systemet, er konsekvensen en reel reduktion af præmiepengene.
Den endelige fordeling ventes afklaret i forbindelse med budgetarbejdet i december.
Indtil da kan man konstatere, at Sverige står foran en betydelig reduktion i løbsaktiviteten, samtidig med at antallet af heste og licensindehavere fortsætter med at falde.
Svensk Travsport har forklaret, hvorfor der skal køres færre løb. Tilbage står det økonomiske spørgsmål: Hvor mange penge sparer sporten samlet, og hvor stor en del af besparelsen kommer til at påvirke hesteejernes præmieindtægter?
Det svar bør fremgå af budgettet for 2027.
Kilder – Svensk Travsport:
