Stutteri Spring & Stald Tårs – Klar for norsk Derby
En andenplads i aftes for danskopdrætter Klinger betød, at den er klar til norsk derby i næste måned.
Det er Stutteri Spring & Stald Tårs, der har opdrættet Klinger, som startede i derbyprøven på Bjerke-banen i aftes.
Hesten nåede en flot andenplads for Ole Johan Østre i 1.13,7/2600 m. Auto, og det gav dermed adgangsbilletten til derbyet.
Det er en norsk derby, som køres søndag den 8. september, og som også tæller den dansktrænede Jazzman.
Den sortbrune hingst ejes af Jan Svello, og i det daglige er det Stian Eilefsen, der står for træningen.

Sød historie
“Klinger er opdrættet her hos os, og historien er ganske sød. Vi har tidligere haft heste for Nils Munkhaugen, og i den forbindelse få vi hoppen Nelson Lina foræret.
Nelson Lina var på daværende drægtig med Maharajah, og det match blev til Klinger. En flot sort hest, som man kun kunne falde for med det samme.
“Jeg er ikke bekendt med hvordan interessen opstod. Vi fik en henvendelse fra Norge, og kort efter stod Stig hos os, og ønskede at se Klinger.
Hvordan han kendte til Klinger, skal jeg ikke kloge mig i. Der blev sidenhen afgivet et bud, og det tilbud takkede vi ja til. Det har sidenhen været en fornøjelse at følge Klinger i Norge, lød det tidligere fra Helene Gravesen til Travet.dk.

Dygtige hestefolk
Helene Gravesen er en fantastisk dygtig og utrolig hestekyndig. Helene Gravesen har tidligere oplyst overfor Travet dk, at man aldrig før har satset så meget som det er tilfældet de senere år.
Der er de seneste år investeret i dyre hingste, og det er den største satsning nogensinde. Vi har brugt Readly Express, Donato Hanover, Fourth Dimension med mere, fortalte Helene Gravesen ved den lejlighed.
Stutteri Spring & Stald Tårs kunne sidste år se deres opdræt Klinger (Maharajah) være nr. to i det Norske Travkriterium. En indsats til 325.000 norske kroner.
En af de dygtige personer, der er tilknyttet Stutteri Spring & Stald Tårs er den talentfulde Camilla Munk Boeck.





