Stortalent skifter ejer – Går til Morten Juul
Det danske stortalent Jackson La Marc, der har indledt karrieren med fire sejre i seks starter, er solgt. Det bekræfter travtræner Morten Juul overfor Travet.dk.
“I er ualmindelig hurtige, da hesten først lande hos mig i går. Jeg har blot trillet en enkelt tur med Jackson La Marc, så den nyhed har i været dygtige til at fange.
Jackson La Marc ankom i går, og er købt af Claus Kolin samt af Niels Thomsen. Vi håber selvfølgelig alle sammen at Jackson La Marc er en kommende årgangshest, men den har blot startet seks gange.
Han er selvfølgelig en smule efter de bedste i årgangen grundet hans få starter. Jeg er dog optimistisk, og foruden Jydsk 4-års Grand Prix, er han meldt i alle årgangsløb til næste år.
Han virker til at være et tiltalende individ, uddyber Morten Juul.”

Jackson La Marc
Den 3-årige Jackson La Marc er en vallak efter Raja Mirchi og Adele La Marc. Adele La Marc gjorde selv 13 starter med seks sejre til følge. Det blev til 73.750 kr. inden avlsboksen kaldte.
I avlen er hendes første startende afkom Gary La Marc fra 2018. En vallak, der har stå noteret for seks sejre i 23 starter, mens præmiekontoen siger 215.000 kr.
Opdrætter af Jackson La Marc er Lars Marcussen.
Travet.dk har fået denne nyhed bekræftet hos både køber og sælger.

Dygtig hestemand
Lars Marcussen har pt. fire følhopper på Stutteri La Marc i Mejsling ved Vejle, heriblandt Candy La Marc (Scarlet Knight), som i sin tid (2017) vandt både Svenskt Trav-Oaks og Breeders Crown for 3-årige Hopper.
Foruden Candy La Marc har man:
- Maroma Wibb (SE)
- Calamara Donna (SE)
- Adele La Marc.
Fotos af
- Flemming Andersen.







