Stolpe ud på Halmstad
Det gik bestemt ikke de danske heste og kuske veje ved eftermiddagens løb i Halmstad, hvor en fjerdeplads til et dansk opdræt var dagens højdepunkt.
Niels Juel-opdrættede Don Cash klarede fjerdepladsen i Bronzedivision. I sulkyen sad hestens træner Adrian Kolgjini. Den norskfødte hest løb 1:11,4/1640 m. Auto og fik 19.000 skr. – Se løbet her.
En enkelt dansktrænet hest havde fundet vej til startlisterne i Halmstad. Steen Juul-trænede Encore Cloc, der dog galoperede efter 500 meter og blev diskvalificeret for Björn Goop – Se løbet her.
I samme løb startede danskejede Flirting Diamond med sin træner Thomas Uhrberg. Fra udvendig position blev hesten træt til slut og faldt igennem feltet, som placeret i 1:16,7/2640 m. Volte.
Team Park-ejede Golden Park måtte også vende tomhændet hjem for sin træner Björn Goop. Ekvipagen endte således uden for præmierækken i 1:14,2/1640 m. Auto. – Se løbet her.
Ken Ecce gæstekørte i samme løb Tomas Malmqvist-trænede Bajaro B R. Det endte i galop med 300 meter til mål og hesten blev efterfølgende diskvalificeret.
Danske Victor Rosleff havde flere køreture, men måtte nøjes med en sjetteplads bag Peter Arnqvist-trænede Lucky Truc, som bedste placering i 1:13,8/2140 m. Auto til 10.000 skr.
Ligeledes danske Henriette Larsen fik heller ikke det store med hjem fra løbene i Halmstad. En sjetteplads efter føring i montéløbet med Sten-Inge Friman-trænede Automower i 1:14,9/1640 m. Auto til 5.500 skr.






