Steen Juul til Halmstad
Steen Juul og hans team er endnu engang på farten. Ovenpå gårsdagens starter på Fyens Væddeløbsbane, er stalden i dag repræsenteret på Halmstad.
Det er man med to egentrænede heste i form af Gloria Line samt Andre Ward.
Jørn Borch opdrættede Gloria Line, var i 2019 med på derbyauktionen, hvor Steen Juul fik hammerslag på hoppen, som man måtte betale 130.000 kr. for.
Steen Juul købte den nu 4-årige hoppe på vegne af Christers Elektriska AB.
Gloria Line er efter Great Challenger og Opera Line.
Opera Line er ligeledes mor til Hoppe Kriteriumvinderen Whisper Line og denne, er helsøster til netop omtalte Gloria Line, der dermed har papirerne i orden.
Opera Line er også mor til Flying Line, som i 2018 blev solgt for 425.000 kr. Flying Line var auktionens dyreste hest i 2018.
Gloria Line var i debutsæsonen nr. 2 i Jydsk 2-årings Grand Prix, og hentede yderligere en femteplads i Dansk Opdrætningsløb. Debutsæsonen bød på seks starter og 111.000 kr.
Debutsæsonen blev fulgt op med en 3-årssæson der bød på 201.750 kr. og sæsonen bød blandt andet på en andenplads i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix på Jydsk Væddeløbsbane.
Gloria Line hentede også en tredjeplads i Grand Circle 3-års Hoppe Championat i Skive og viste hele sidste år, at hoppen tilhører de bedste i årgangen.
Steen Juul modtog i starten af marts måned V75-vinderen Andre Ward og denne gør i dag sin første start i regi Team Juul. Travsporten har altid fyldt meget i badmintonstjernen Joachim Fischers liv. Han er vokset op tæt på Charlottenlund Travbane, som han er kommet fast på siden barnsben.
Andre Ward har bla. vundet:
- Sejr i Bronzedivisionen – 1.12,1a/2140 meter.
- Sejr i Billund
- Sejr i Skive
- Sejr på Charlottenlund
- Sejr på Åby
- To V75-Sejre
I seneste start blev det til en tredjeplads i det svenske V75-spil på Axevalla.



