Startlister – Aalborg
Jane Hall, Andre Ward, Eenymeenyminymoe er nogle af de fine heste der fredag byder op i Aalborg. Den kommende fredag afvikler Racing Arena Aalborg et fint program med ni løb på programmet.
Bo Westergaard-trænede Jane Hall stiller til start i fredagens 2 løb med Bo Westergaard i vognen. Den fine hoppe står inden fredag noteret for 12 sejre i kun 20 starter. I samme løb sender staldens også norske Chilli Volo ud og denne for Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Vi bemærker at Bastian T stiller til start efter sit ophold i Frankrig. Det sker i fredagens monteløb, hvor Sabina Gammelgård sætter sig i sadlen. I ni starter på fransk grund blev det til en tredje og sjetteplads.
Kristian Juul har været stærkt kørende i en længere periode og i fredagens 4 løb stiller han til start med den tidligere vinder af Jydsk 3-årings Grand Prix Blachman. Blachman var i 2016 også nr. 2 i Dansk Trav Kriterium.
Andre Ward og Eenymeenyminymoe pryder startlisten i fredagens 5 løb, hvor modstanderne i et 6 hestes stort felt også tæller El Magnifico, Baxo Epice, Very Impressive S og Twigs Briard. Det er værd at bemærke at Skive-træner Morten Juul står for træningen af tre af deltagerne.
I fredagens 6 løb finder man hele 12 deltagere og der venter spillerne en interessant opgave. Marc Bæk Nielsen sidder op bag Feyenoord og denne får bla. modstand fra Farinelli Hastrup med flere.
12 Heste er der også i 7 løb, hvor Jeppe Rask sidder bag Harboe. I løbet sætter Rene Kjær sig op bag Felicia Hastrup og generelt er der tale om et løb, hvor spillerne får deres sag for.
Fredagens 8 løb tæller syv deltagere, og her får Anders Pedersen uden tvivl en del tilhænger i spillet. Aalborg-træneren sidder bag franske Halo Moko, som bla. møder Dollars And Cents i løbet.
Der er fuldt besat i fredagens ni løb som tæller 15 heste. Michelle Gylling sidder i dette løb bag Aero H, mens løbet også tæller unge Oliver Kristoffersen, der i løbet sidder bag Livi Moon.
Se fredagens startlister her.
Foto af Hesselborg Foto.




