Stald H med to kandidater i Sprintermesteren
Stald H med to kandidater i Sprintermesteren
Der venter kredsen bag Stald H en spændende eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane, og i sær i hovedløbet.
Stald H er repræsenteret med både Jeppe Juel-trænede Luigi og Paul Hagoort-trænede Lust For Life i Sprintermesteren.
En interessant dag for den hårdtsatsende Per Hansen.

Sæsondebut for stærk hoppe
En af forhåndsfavoritterne til Sprintermesteren er den nu fireårige hoppe Lust For Life, der som eneste hoppe tager kampen op.
Det bliver først i 2026 for Mister J P-datteren, der dog har været ude i et rutineløb på Wolvega-banen i det hollandske.
I 2025 blev det til ni sejre i 10 starter for Lust For Life, der blandt andet vandt Dansk Trav Kriterium for Mats E. Djuse.
Lust For Life køres af Robin Bakker i Sprintermesteren, hvor ekvipagen starter fra spor fem over 1640 meter auto.

Endnu en derbykandidat
Der er også tale om sæsondebut for Jeppe Juel-trænede Luigi, som sidste år vandt Kriterium Consolation på Lunden.
Luigi gjorde otte starter i 2025, som resulterede i tre sejre, to andenpladser og to tredjepladser samt 203.000 kroner indkørt.
I Sprintermesteren starter Luigi fra spor fire over 1640 meter auto, og det bliver denne gang med Flemming Jensen i sulkyen.
Den fireårige hest er seedet som fjerde i banens officielle program, hvor Lust For Life har fået vindertippet.

Har været med i mange år
Stald H har været med i mange år. Det er Per Hansen og faren Karl Alfred Hansen, der står bag psynonymet, der har haft stor succes.
I 2022 blev det til sejr i Dansk Opdrætningsløb med Isabella C N, men det er ikke den eneste tophest, som familien har haft.
Per Hansen er til dagligt i ejendomsbranchen bag Metro Invest, der også står som ejer af flere spændende heste.
I søndags var Per Hansen repræsenteret i Copenhagen Cup, som medejer af Hustle Rain sammen med Thomas Lind-Holm.
Fotos af Burt Seeger & Flemming Andersen











