Overgrebshistorier ryster travsporten i Norge
Overgrebshistorier ryster travsporten i Norge
Den 27. februar 2025 kunne danske DR fortælle om seksuel chikane og overgreb i norsk travsport. Det var den norske travtræner Heidi Moen, der offentligt stod frem. I de efterfølgende uger stod flere kvinder frem med deres historier.
I 2025 kunne NRK skrive, at det handlede om over 100 henvendelser. – Læs evt. her.
I går kunne TV2 Norge følge op med andre tal – Klik her.
I de norske medier, har det fyldt utroligt meget. I går var det så flere svenske medier, der kunne fortælle om forløbet.
I Danmark har sagen fået omtale i flere medier som bla. DR, og på den baggrund vælger vi her på Travet.dk at lave denne oplysningsskrivelse.
Baggrunden for, alt dette var at norske Heidi Moen over for sine mange følgere på sociale medier – omtalte en artikel om en profileret aktør i travsporten, som var tiltalt for at have sendt flere seksualiserede Snapchat‑beskeder til en mindreårig pige.
”Jeg har ikke længere tal på, hvor mange piger der efter dette har taget kontakt og fortalt deres historier til mig,” fortalte Heidi Moen.
Hun anslog i artiklen fra 2025, at hun havde fået mere end hundrede henvendelser. Ikke alle handlede om overgreb; mange havde også skrevet for at støtte hende, fordi hun turde stikke hånden ind i et hvepsebo.
Stor omtale de seneste uger i nordiske medier
De senere uger har flere nordiske medier omtalt forløbet. I Norge har Trav365.no skrevet følgende:
Totalt fik DNT 28 varsler om uønsket adfærd i forbindelse med sagen, efter at Heidi Moen satte fokus på problemstillingen. 26 af dem er afgjort. Derudover har de modtaget 61 øvrige varsler det seneste år.
Det fortæller generalsekretær Svein Morten Buer til TGN og Trav365. Han har sammen med advokat Niels Kjær sammenfattet alle sagerne fra vinteren 2024–2025 og frem til nu.
”DNT modtog vinteren 2025 i alt 28 varsler om uønsket adfærd, som angiveligt var knyttet til travsporten. Varslerne blev modtaget af tredjepart og videresendt til DNT. DNT tilknyttede både juridisk og efterforskningsmæssig ekspertise for at behandle varslerne forsvarligt. Vi har brugt betydelige ressourcer på sagsbehandlingen.”
Af de 28 varsler er 26 afsluttet. De to resterende er rettet mod samme person og er sat i bero, fordi politiet endnu ikke har afgjort, om sagen skal påtales.
Forældede sager
17 af sagerne var forældede – nogle over 30 år gamle.
”Hvor der har været påstand om seksuelle overgreb, har DNT’s efterforsker alligevel talt med varsleren, hvis vedkommende ønskede det. Flere ønskede ikke at gå videre. I mange sager var der tvivl om beviserne. Flere varsler var rettet mod de samme personer.”
De øvrige sager blev afsluttet på grund af manglende beviser, manglende kontakt til varsler eller fordi den omvarslede ikke havde tilknytning til travsporten.
Varslingskanalen
Fra 21. februar året før var DNT’s varslingskanal operativ. I løbet af 2025 kom der 61 varsler, hvoraf 49 er afsluttet.
Fordelingen:
- 15 sager om dyrevelfærd
- 2 sager om seksuelle lovbrud, begge forældede
- 1 sag om seksuelt upassende opførsel med vanskelige bevisforhold
- 1 sag om muligt strafbart forhold begået uden for DNT’s virksomhed
- Øvrige sager: uetisk opførsel, mobning, vold eller trusler, brud på DNT’s regler
Skal kunne knyttes til DNT
Buer forklarer, at det tager tid at undersøge sagerne, fordi:
- Varsler skal have tilknytning til DNT
- Private stalde, private træningsanlæg og private situationer falder udenfor
- Sager i arbejdsforhold hører under arbejdsmiljøloven
- Straffbare forhold skal anmeldes til politiet
- DNT må afvente politiets efterforskning i visse sager
Derudover må varsler ikke være forældede. DNT har – ligesom Norges Idrettsforbund – en forældelsesfrist på 5 år.
DNT kan dog rådgive varsleren om politianmeldelse, hvis strafferetlig forældelse er længere.
Beviskrav og anonymitet
For at kunne påtale nogen efter DNT’s strafferegler, skal forholdet bevises ud over enhver rimelig tvivl.
Hvis beviserne ikke er tilstrækkelige, kan DNT gennemføre bekymringssamtaler med den omvarslede for at sikre, at forholdet ikke gentager sig.
Mange sager stopper, fordi:
- Varsleren ønsker anonymitet
- Varsleren ikke ønsker, at sagen føres videre
- Forholdet er ophørt
- Parterne har fundet en løsning
Samtidig skal DNT beskytte den, der anklages, mod uberettigede beskyldninger.
Ressourcer og omkostninger
På spørgsmålet om økonomi svarer Buer:
”Det har vi ikke regnet på. Men administrationen bruger mange timer, og der er udgifter til efterforsker og advokat. Det er et betydeligt beløb.”
Men DNT tager omkostningen for at sikre en tryg og god travsport – for alle.
DNT’s ansvar
Buer understreger:
- Arbejdspladser har arbejdsmiljøloven
- Frivillige organisationer har ikke samme lovgrundlag
- Derfor har DNT etableret en professionel varslingskanal
- Kanalen sikrer forsvarlig behandling og mulighed for anonymitet
- Varsling kan ske om både trakassering og dyrevelfærd
Illustrationsfoto
